Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Styrelse: Vand er ufarligt trods fund af sprøjtegift

Flere vandværker har fundet sprøjtegift i vandet, men mængderne er ikke sundhedsskadelige, oplyser styrelse.

Stoffet desphenyl-chloridazon har ikke hidtil været blandt de stoffer, som vandværker skal tjekke for. Scanpix/Jørgen Jessen/arkiv
Stoffet desphenyl-chloridazon har ikke hidtil været blandt de stoffer, som vandværker skal tjekke for. Scanpix/Jørgen Jessen/arkiv

Målinger af drikkevand fra vandværker i Slagelse, Esbjerg og Odense har afsløret for højt indhold af sprøjtegiften desphenyl-chloridazon.

Men koncentrationen af stoffet er langt under de sundhedsskadelige niveauer.

Det oplyser Styrelsen for Patientsikkerhed, efter vandværket Dalumværket ved Odense torsdag blev lukket på grund af fund af sprøjtemidlet.

»Som forbruger kan man forholde sig stille og roligt, for der er slet ikke nogen akutte problemer i det,« siger kontorchef og overlæge ved Styrelsen for Patientsikkerhed Henrik L. Hansen.

Sprøjtemiddelrester kan være årsag til sygdom, hvis man indtager dem i mange år og i store mængder, forklarer Henrik L. Hansen, men han understreger, at de aktuelle fund ikke bør give anledning til bekymring.

»Det er desværre ikke noget ukendt fænomen, at der dukker nye sprøjtemiddelrester op i drikkevandet,« siger han.

Stoffet desphenyl-chloridazon har ikke hidtil været blandt de stoffer, som vandværker skal tjekke for.

Det stammer fra et ukrudtsmiddel, der i dag er forbudt i Danmark. Fra 1960'erne og indtil 1996 har det dog været anvendt i produktionen af roer, rødbeder og løg.

Grundvand er normalt mellem 20 og 300 år gammelt, når det bliver pumpet op, og derfor giver stoffet problemer nu.

Det siger civilingeniør i konsulentvirksomheden NIRAS, Søren Rygaard Lenschow.

»Det er så at sige fortidens synder, der giver vandværkerne problemer i dag,« forklarer han.

Søren Rygaard Lenschow arbejder til daglig med forurenet jord og grundvand.

Han har blandt været med til at foretage stikprøvekontroller af punktkilder, for regionerne, og derigennem har han længe været opmærksom på, at der kunne være et problem.

»Vi er flere gange stødt på det her stof i høje koncentrationer,« siger han.

Derfor forventer Søren Rygaard Lenschow også, at man vil finde stoffet flere steder.

»Hvis man screener alle vandforsyninger i Danmark, så er det min klare forventning, at man vil finde det flere steder,« siger han.

Hvilke vandforsyninger, der kan være ramt, er dog tæt på umuligt at sige noget, forklarer civilingeniøren.

Lokale jordbundsforhold gør nemlig, at stoffet siver på forskellige måder og med forskellige hastigheder.

En punktkilde kan for eksempel være et kloakrør eller en grøft, hvorfra der siver fremmede stoffer til et vandsystem.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.