Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Studerende: Regeringen maler skræmmebillede af os

Formanden for DSF beskylder regeringen for at male et skræmmebillede af dovne studerende og varsler demonstration 28. februar.

28. februar vil danske studerende demonstrere mod regeringens SU-reform. Demonstranterne mødes på Rådhuspladsen i København for at vise deres modstand mod nedskæringerne på to milliarder kroner, der blandt andet betyder, at studerende mister retten til et sjette SU-år, hvis kommer for sent i gang med uddannelsen.

Bag demonstrationen står Danske Studerendes Fællesråd (DSF), hvis formand, Jakob Ruggaard, mener, at regeringen beskylder de danske studerende for at være dovne på et falsk grundlag.

»Vi har de hurtigste og mest ambitiøse årgange studerende nogensinde, men regeringen forsøger at male et skræmmebillede, der skal vise befolkningen, at vi er dovne. Sandheden er, at SU-reformen er en sparereform. Studerende bliver ikke hurtigere færdige ved, at man tager pengene fra dem«, erklærer han.

Jakob Ruggaard understreger, at nutidens studerende studerer for at få et job. Hvis deres studier trækker ud, skyldes det ikke dovenskab, men derimod forhindringer som sygdom, stress og universiteternes bureaukrati.

»Skærer man i SUen, tvinger man de studerende til at tage studiejob, og det virker jo stik imod hensigten,« siger DSF-formanden, der forventer et stort fremmøde ved demonstrationen mod reformen.

»Der har i dag været flere stormøder på uddannelsesstederne. De studerende er frustrerede og kan ikke forstå, hvorfor man vil gøre det sværere for dem at gennemføre deres studier,« siger han.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.