Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Studerende kalder borgerforslag demokratisk sminke

De tre største partier vil ikke skrotte uddannelsesloft, selv om studerende skulle lykkes med borgerforslag.

»Nu er det ikke kun et spørgsmål om uddannelsesloftet. Det er også blevet et demokratisk spørgsmål«, siger Sana Mahin Doost, der er formand for Danske Studerendes Fællesråd.
»Nu er det ikke kun et spørgsmål om uddannelsesloftet. Det er også blevet et demokratisk spørgsmål«, siger Sana Mahin Doost, der er formand for Danske Studerendes Fællesråd.

Politikerne har begrænset de unges muligheder for at uddanne sig for at vinde en lille kortsigtet besparelse.

Med den begrundelse har de danske elev- og studenterorganisationer som de første i Danmark gjort brug af en ny mulighed, Folketinget har åbnet: De har stillet et såkaldt borgerforslag, der handler om at afskaffe uddannelsesloftet.

Men selv hvis det skulle lykkes de studerende at samle de 50.000 underskrifter, som det kræves for at få Folketinget til at behandle et borgerforslag, så skal de ikke regne med, at uddannelsesloftet bliver afskaffet.

Sådan lyder meldingen fra Folketingets tre største partier lørdag.

Og det vækker stor stor skuffelse hos de studerende.

»Nu er det ikke kun et spørgsmål om uddannelsesloftet. Det er også blevet et demokratisk spørgsmål«, siger Sana Mahin Doost, der er formand for Danske Studerendes Fællesråd.

»Politikerne indfører et system med nærmest demokratisk sminke og pseudo-inddragelse. Det kan vi ikke acceptere«, siger hun.

Uddannelsesordførerne fra såvel Socialdemokratiet, Venstre som Dansk Folkeparti siger lørdag til Ritzau, at de står ved beslutningen om at begrænse dobbeltuddannelse.

Den er blevet truffet for at skaffe cirka 300 millioner kroner til at reparere på dagpengesystemet.

Men Sana Mahin Doost afviser politikernes argument om, at de studerendes borgerforslag ikke indeholder et forslag til, hvor de penge så skal komme fra.

»Det synes jeg, er en arrogant holdning. Jeg synes faktisk, at politikerne har ansvar for at blive klogere og gå tilbage og se, om de kan finde de penge«, siger hun.

Politikerne besluttede i 2016, at man som udgangspunkt ikke skal kunne tage mere end én videregående uddannelse på samme eller lavere niveau.

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.