Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Straffen for spredning af »hævnporno« firedobles

Fredag middag lancerede regeringen en ny hævnpornopakke.

Justitsminister Søren Pape (K), undervisningsminister Merete Riisager (LA) og minister for ligestilling og nordisk samarbejde Karen Ellemann (V) lancerer en pakke mod digitale sex-krænkelser (hævnporno) på et pressemøde på Solrød Gymnasium fredag d. 3 februar 2017. (Foto: Jens Astrup/Scanpix 2017)
Justitsminister Søren Pape (K), undervisningsminister Merete Riisager (LA) og minister for ligestilling og nordisk samarbejde Karen Ellemann (V) lancerer en pakke mod digitale sex-krænkelser (hævnporno) på et pressemøde på Solrød Gymnasium fredag d. 3 februar 2017. (Foto: Jens Astrup/Scanpix 2017)

Fremover skal det koste op til to års fængsel at dele intime billeder uden samtykke.

Sådan lød det fra tre ministre i regeringen, justitsminister Søren Pape (K), undervisningsminister Merete Riisager (LA) og minister for ligestilling Karen Ellemann (V), da de fredag ved middagstid præsenterede en række nye initiativer for at komme den ulovlige billeddeling til livs ved et pressemøde på Solrød Gymnasium.

»Det er fuldstændig mangel på respekt for andre mennesker, for det billede forsvinder aldrig fra nettet. Det kan graves op, og ofrene kan blive konfronteret med det resten af livet, når de starter på en skole, er til en jobsamtale og på første date, siger Søren Pape og fastslår:

»Det her er ikke bare drengestreger.«

I den nuværende straffelov falder billeddelingen ind under § 264 d om privatlivskrænkelse, som har en strafferamme på bøde eller fængsel i op til seks måneder. Nogle sager falder desuden også ind under § 232 om blufærdighedskrænkelse og § 235 om børneporno.

Foruden en hævet strafferamme indeholder pakken en række andre tiltag.

Regeringen har blandt andet til hensigt at oplyse og forebygge den krænkende billeddeling og at tilbyde ofrene hjælp, når skaden er sket. På samme måde skal rektorer, lærere og forældre inddrages i bekæmpelsen.

»Der skal være en kontant reaktion overfor dem, der deler seksuelt krænkende billeder og film, så man forstår, at det har konsekvenser. Første skridt er, at sagerne bliver anmeldt, og det skal tages alvorligt, når ofrene henvender sig til myndighederne. Vi skal sikre, at politiet tager ofrene seriøst og møder dem med respekt og forståelse,« siger Søren Pape, som vil gøre det muligt at anmelde digitale sexkrænkelser på nettet, ligesom regeringen vil sikre gennemsigtighed af politiets behandling af sagerne.

På spørgsmålet om, hvorvidt der følger penge med til politiet, svarer ministeren nej:

”Der er ikke kroner og øre i initiativet. Det handler om, at vi som regering får sagt, at det her skal tages alvorligt. Vi kan se, at der har været nogle udfordringer bagudrettet, og politiet lægger sig også fladt ned og erkender, at de kan finde sager, hvor det ikke er godt nok. Nu bliver de ude i kredsene gjort opmærksomme på, at de skal tage det her alvorligt,” siger Søren Pape, som ikke mener, at politiet mangler ressourcer.

”Jeg vil sige, at ressourcerne er der. Udfordringen har måske været, om prioriteringen har været den rette”.

Omfanget af digitale sexkrænkelser er ikke kendt, men Red Barnet fortæller, at organisationen i 2016 rådgav 330 personer i rådgivningscentret SletDet, som hjælper personer, der har fået delt private informationer, billeder eller video på nettet, og alene i januar 2017 har organisationen hjulpet 100 børn og unge, som er blevet klædt af online imod deres vilje.

I søndags stod 11 kvinder frem i Berlingske og fortalte om deres oplevelse med at få delt intime billeder på nettet imod deres vilje og om billeddelingens vidtrækkende konsekvenser.

Berlingske har også beskrevet, hvordan flere kvinder har oplevet, at deres henvendelser til politiet ikke blev taget prioriteret, samt at flere ikke har fået efterforsket deres sag, fordi det »erfaringsmæssigt« og »i lignende sager« har vist sig svært for politiet at finde bagmændene.

Torsdag beskrev vi, at flere af kvinderne er blevet truet med, at deres billedmateriale ville blive sendt til familie, venner, børn og chefer, medmindre kvinderne sendte nogle nye billeder til de fremmede

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.