Du er logget ind

Din profil kan bruges på berlingske.dk, business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Storpolitik blev Gripens skæbne

Den svenske kandidat til at levere nye danske kampfly trak sig mandag. Det var sandsynligvis de storpolitiske forhold og høje krav, som fik svenskerne til at opgive, vurderer en ekspert.

Sveriges bud på et nyt dansk kampfly hed indtil mandag Gripen, men det svenske Saab-producerede fly er ikke længere med i kandidatfeltet. Svenskerne har valgt at trække sig »efter interne drøftelser«.

Ifølge seniorforsker Henrik Ø. Breitenbauch fra Center for Militære Studier, Københavns Universitet, skyldes det svenske exit sandsynligvis dels de store krav, der er til det nye fly, dels at de øvrige kandidater står stærkere, når det kommer til det internationale politiske samarbejde, som følger med et kampfly-program.

»Jeg kan forestille mig, at de storpolitiske forhold har spillet ind. Svenskerne har indset, at de ikke kan hamle op med de andre kandidater,« siger Henrik Ø. Breitenbauch.

De tre tilbageværende producenter, som fortsat er med i opløbet, er det fælleseuropæiske Eurofighter samt to amerikanske fly - Boeings F18 Superhornet og Lockheed Martins F35, der også kaldes Joint Strike Fighter.

Henrik Ø. Breitenbauch forklarer, at Danmark kan have flere fordele ved vælge en af de tre flytyper, da det vil øge samarbejdet med producentlandene, og at man også kan drage fordel af at afholde øvelser med de lande, som har købt et af de tre fly. Eurofighter og F 35 er allerede solgt til flere tætknyttede lande inden for NATO og Europa.

»Det korte og det lange er, at man får mere ud af et udbygget forhold med de store europæiske lande og amerikanerne,« siger han.

»Der er en storpolitisk svaghed ved at være lille fly som det svenske,« siger Henrik Ø. Breitenbauch, som også peger på, at svenskerne kan have haft svært ved at leve op til de specifikke krav, som Danmark har stillet til de nye fly.

Ifølge Politikens oplysninger har Saab og den svenske regering trukket sig fra kapløbet, fordi de mener, at den danske regering foretrækker flyet fra amerikanske Lockheed Martin, og at resultatet derfor er givet på forhånd.

»Når man skal gå ind i slutfasen af en så stor og vigtig aftale som denne, skal man vurdere, om der er en god chance for at vinde, ellers skal man ikke bruge de mange penge og kræfter, som det kræver at fortsætte deltagelsen. Og processen frem til nu får os til at tro, at vi ikke har en chance,« siger en anonym svensk kilde til Politiken.

Journalist og redaktør Andreas Krog, der står bag nyhedssitet nytkampfly.dk, peger på, at der er fordele ved at vælge samme flytyper som vores allierede. Eurofighter og F 35 er allerede solgt til flere tæt knyttede lande inden for Nato og Europa.

»Gripens store problem er, at det ikke bliver brugt af nogle af vores nære allierede. Svenskerne har solgt dem til Thailand, Sydafrika og Brasilien, men det er jo ikke lige dem, vi plejer at drage i krig med,« siger Andreas Krog til Berlingske Nyhedsbureau.

De nye danske kampfly skal afløse de bedagede F 16-fly, som blev indkøbt i 1970erne. Prisen lyder på 30 milliarder kroner, og det endelige valg forventes at blive afgjort i midten af 2015.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.