Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Storkredsformand erkender: Fejl at opstille Klaus Riskær

Storkredsformanden for Kristendemokraterne i København indrømmer, at det har været »en stor fejltagelse« at tilbyde Klaus Riskær opstilling i partiet.

Kristendemokraterne i Københavns Storkreds erkender nu, at det var en fejl at tilbyde den bedrageridømte danske iværksætter og finansmand Klaus Riskær opstilling for partiet.

»Klaus Riskærs udmelding gør det klart, at vi har ladet os besnære. Klaus Riskærs holdninger er uforenelige med centrale kristendemokratiske kerneværdier, hvilket understreges af hans sprogbrug,« udtaler storkredsformand Simone Pi Christensen (KD).

Spurgt ind til, hvad det er for et sprogbrug, hun henviser til, svarer storkredsformanden:

»Han sagde noget andet, da vi snakkede med ham, altså at han gik ind for vores kerneværdier, og at han heller ikke synes, abort er okay. Men efter der er sagt nej til, at han kan stille op, har han så sagt, at han ikke er enig i vores kerneværdier alligevel,« siger hun.

»Vi har været for ivrige og nok også en lille smule for desperate. Så det var bare en stor fejltagelse fra min side at sige ja til det,« tilføjer hun.

Københavns Storkreds’ kontroversielle opstilling har mødt modstand fra blandt andre Stig Grenov (KD), der er landsformand for Kristendemokraterne, og i sidste ende blev der ikke tale om, at Klaus Riskær stiller op for partiet.

Finansmanden har tidligere tilbudt sit kandidatur til Alternativet og de Konservative, men begge partier har takket nej til at opstille ham på stemmesedlen.

Klaus Riskær har meldt ud, at han ikke har nogle intentioner om at starte sit eget parti, ligesom han heller ikke har tænkt sig aktivt at opsøge flere partier i jagten på en plads i Folketinget.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.