Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Støjberg bekræfter mundtlig besked om ulovlig instruks

Ministeren bekræfter, at hun mundtligt bad Udlændingestyrelsen administrere efter omstridt pressemeddelelse.

Se mere
Arkivfoto. Ministeren bekræfter, at hun mundtligt bad Udlændingestyrelsen administrere efter omstridt pressemeddelelse.
Arkivfoto. Ministeren bekræfter, at hun mundtligt bad Udlændingestyrelsen administrere efter omstridt pressemeddelelse.

Udlændingestyrelsen fik ikke besked om, at mindreårige asylansøgere skulle adskilles på landets asylcentre, via en pressemeddelelse fra udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V).

Den omstridte pressemeddelelse blev samme dag fulgt op med en mundtlig instruks fra ministeriet om at administrere efter pressemeddelelsen.

Det bekræfter Inger Støjberg i et af mange folketingssvar op til et samråd i sagen fredag formiddag.

Ministeren bliver spurgt, om det er korrekt, når Udlændingestyrelsen i sin udtalelse til Folketingets Ombudsmand 28. april 2016 skriver:

»Udlændingestyrelsen modtog samtidig med udsendelsen af pressemeddelelsen den 10. februar 2016 en mundtlig instruks fra Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet om administrativt at effektuere i overensstemmelse med indholdet af pressemeddelelsen.«

» Instruksen betød således, at ingen mindreårige fremover måtte indkvarteres sammen med en ældre ægtefælle eller samlever, og at dette skulle gælde uanset om parret måtte have fællesbørn.«

Støjbergs kortfattede svar lyder:

»Ja, det er korrekt.«

Spørgsmålet og svaret er centralt, fordi instruksen om at adskille asylparrene - uden at foretage en individuel vurdering af hver enkelt sag - er ulovlig.

På det første samråd i sagen, der blev afholdt 1. juni og varede knap fem timer, forklarede Støjberg, at pressemeddelelsen ikke blev udsendt som en instruks, men blot en politisk tilkendegivelse.

Dengang lod ministeren forstå, at pressemeddelelsen først blev en egentlig instruks til asylcentrene, idet den ikke blev fulgt op af andet skriftligt materiale fra ministeriet.

Inger Støjberg tilføjer i folketingssvaret, at hun vil »redegøre for forløbet efter udsendelsen af min generelle indkvarteringsinstruks af 10. februar 2016« ved fredagens samråd.

Samrådet blev allerede indkaldt af oppositionen under maratonsamrådet 1. juni, hvor Støjberg blev beskyldt for at tale sort og ændre forklaring.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.