Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Støjbergs ramadan-opfordring går verden rundt

Medier i både Europa, USA, Mellemøsten og Asien har lagt mærke til Inger Støjbergs kommentarer om ramadan.

Ramadanen er muslimernes fastemåned og varer 29-30 dage. Fasten skal få muslimer til at føle, hvordan fattige har det. Inger Støjberg mener, at muslimer bør holde ferie, mens ramadanen står på. Scanpix/Ida Marie Odgaard/arkiv
Ramadanen er muslimernes fastemåned og varer 29-30 dage. Fasten skal få muslimer til at føle, hvordan fattige har det. Inger Støjberg mener, at muslimer bør holde ferie, mens ramadanen står på. Scanpix/Ida Marie Odgaard/arkiv

København. Sverige, Tyrkiet, Storbritannien, USA, Australien, Tyrkiet, Israel, Rusland og Indonesien.

Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjbergs (V) debatindlæg i BT mandag går verden rundt.

Her opfordrer ministeren muslimer til at holde ferie under ramadanen. Begrundelsen er, at en hel dag uden mad og drikke er uholdbart, hvis man samtidig skal passe sit arbejde.

- Ramadanen giver os (...) nogle helt praktiske, sikkerhedsmæssige og produktivitetsmæssige udfordringer i et moderne samfund, skriver hun.

Det er ikke kun i Danmark, at Støjbergs opfordring vækker opsigt. Det gør den også i udlandet.

Blandt andet i Storbritannien og USA, hvor aviserne The Guardian og Washington Post har viderebragt et telegram fra nyhedsbureauet Associated Press (AP), hvor den danske minister beskrives som en "immigration hardliner" (minister med en hård kurs over for immigration, red.).

Man har også lagt mærke til Inger Støjbergs debatindlæg i Tyrkiet, Israel og Indonesien.

Her har medier som Hürriyet, Daily Sabah, The Times of Israel og Jakarta Post alle udgivet et telegram fra det franske nyhedsbureau AFP om ministerens opfordring.

Her nævnes det, at Støjberg er kendt for at være stærk modstander af integration, samt at hun tidligere har gjort sig bemærket ved at fejre udlændingestramninger med kage.

Ramadanen er muslimernes fastemåned og varer 29-30 dage. Fasten skal få muslimer til at føle, hvordan fattige har det.

Fra daggry til solnedgang fastes der. Mad og drikke er forbudt, ligesom rygning, seksuel aktivitet, skænderier og bandeord også er det.

I år begyndte ramadan ved solnedgang tirsdag den 15. maj. Den afsluttes torsdag den 14. juni. Børn, ældre, syge, gravide, menstruerende, sportsfolk og rejsende er undtaget fra at faste.

Ramadanen afsluttes med fejringen eid.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.