Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Støjbergs lave integrationsydelse får kun meget få i job

Ifølge regeringens egne tal vil den udskældte integrationsydelse næste år få blot 283 i job. Integrationsminister Inger Støjberg beskyldes for at gemme sig bag falske begrundelser for at sætte folk markant ned i ydelse. Man skal se tingene i en sammenhæng, svarer ministeren.

»Man bliver nødt til at se det i et samlet hele. Vi lever i en verden, hvor den lovgivning, der vedtages, spiller ind samlet set. Man kan ikke kigge isoleret på enkelte ting,« siger Inger Støjberg. 
»Man bliver nødt til at se det i et samlet hele. Vi lever i en verden, hvor den lovgivning, der vedtages, spiller ind samlet set. Man kan ikke kigge isoleret på enkelte ting,« siger Inger Støjberg. 

1. juli 2016 står til at blive en afgørende dag for tusindvis af personer i Danmark: Her vil 21.000 personer, som er på kontanthjælp, og som har boet i landet i mindre end syv ud af de seneste otte år, nemlig opleve, at deres månedlige indtægt bliver sat markant ned.

I dag lever ægtepar på kontanthjælp uden børn således for 21.698 kroner om måneden – men fremover vil det tal skrumpe til 11.890 kroner om måneden før skat.

Det samme gælder for ægtepar med børn, hvis samlede indtægt før skat vil falde fra 28.832 kroner om måneden til 16.638 kroner før skat.

Årsagen er den såkaldte integrationsydelse, som regeringen agter at udvide, så den ikke kun gælder for nytilkomne flygtninge, men også for personer, der allerede bor i Danmark. Ydelsen, som i langt overvejende grad vil ramme indvandrere, har i de seneste dage været under hård beskydning for at skubbe folk ud i fattigdom.

Kritikken er dog blevet pure afvist af udlændinge- og integrationsminister, Inger Støjberg (V), som flere gange har ladet forstå, at den lave ydelse tværtimod vil få folk i job.

»Den her integrationsydelse skal få flere ud på arbejdsmarkedet,« sagde Støjberg forleden til Politiken.

Samme svar gav hun til DR.dk.

»Meningen er slet ikke, at man skal være på integrationsydelse. Meningen er, at man skal ud på arbejdsmarkedet,« sagde Inger Støjberg.

Nu viser det sig – ifølge nye beregninger – at meget få af de tusindvis af personer, som i en årrække vil miste tusindvis af kroner i offentlig ydelse, rent faktisk vil komme i arbejde.

Af nye tal, som Udlændinge- og Integrationsministeriet har udleveret til Berlingske, fremgår det således, at blot 283 flere vil komme i job i 2016, selv om 21.000 vil få en lavere ydelse.

Samme billede går igen i alle årene frem til 2022. I 2017 vil 19.500 personer eksempelvis være ramt af integrationsydelsen, mens beskæftigelsen kun ventes at stige med 437 personer. I 2018 vil blot 291 komme i arbejde trods det forhold, at 11.600 rammes af den lave ydelse. Samlet set vil stigningen i beskæftigelsen i ingen af årene svare til mere end 2,8 procent af det antal personer, der i samme år er påvirket af den nye integrationsydelse.

Organisationer angriber Støjberg

De nye tal får en række organisationer og politikere til at angribe Inger Støjberg.

»Det er helt grotesk og falsk markedsføring, at regeringen siger, at det her skal få folk i arbejde, når dens egne tal viser, at det kun i meget, meget lille grad vil blive tilfældet. Det eneste, der kommer ud af regeringens forslag, er fattigdom og et signal til mennesker med anden etnisk herkomst om, at de ikke er velkomne,« siger den radikale integrationsordfører, Sofie Carsten Nielsen.

Den socialdemokratiske udlændingeordfører, Dan Jørgensen, stemmer i:

»Det er meget trist, at regeringen har vist sig komplet argumentresistent og bare er interesseret i at sende signaler,« siger han.

I Rådet for Socialt Udsatte mener formand Jann Sjursen, at regeringens argumenter for den kontroversielle integrationsydelse bliver »totalt sønderbombet« med de nye tal.

Han forudser, at regeringen er på vej til at skabe et nyt integrationsproblem, der er langt større end den lille stigning i beskæftigelsen, som integrationsydelsen vil give.

»De berørte kan få svært ved at finde billigere boliger, og nogle vil blive hjemløse. Det bliver sværere at få en uddannelse, og en lang række fritidsaktiviteter må fravælges. Ting, som ellers kan bringe folk tættere på fællesskabet,« siger Jann Sjursen.

Samme advarsel lyder fra Anders Ladekarl, generalsekretær i Røde Kors:

»Man skaber det problem, at vi får mennesker i Danmark, der er så fattige, som vi nærmest aldrig har set tidligere. Det vil gå hårdt ud over børnene, som ikke vil kunne deltage i helt almindelige børneaktiviteter, og det vil skubbe mennesker ud i en isolation, som vil gøre integrationen dårligere.«

 

Formanden for Kommunernes Landsforening, Venstre-borgmesteren Martin Damm, forventer, at integrationsydelsen vil gøre det sværere for landets kommuner at finde boliger til de tusinder, der sættes ned i ydelse.

»Der er jo i forvejen rigtig mange, der vil have billige boliger i almindelighed. Det er svært for os i forvejen – og det bliver bestemt ikke nemmere med det her. Tværtimod,« siger han.

For forskningsdirektør i SFI, Torben Tranæs, er beskæftigelsestallene »lavere, end jeg ville forvente«.

Ifølge Mads Lundby Hansen, cheføkonom i den borgerlige tænketank, Cepos, skyldes den »meget beskedne jobeffekt«, at mange af de indvandrere, der bliver sat markant ned i ydelse for at øge deres gevinst ved at tage et arbejde, alligevel ikke har en »kinamands chance« for at komme ind på det danske arbejdsmarked med dets høje mindstelønninger.

»Med andre ord løser man kun den ene side af problemet, og derfor er der brug for, at man laver en indslusningsløn på 70 kroner i timen, så de her mennesker får en chance for at få et fodfæste på arbejdsmarkedet,« siger han.

»Det er jo det ærlige, men lidt triste svar«

I Dansk Folkeparti har integrationsordfører, Martin Henriksen, undret sig over, at regeringen overhovedet har brugt højere beskæftigelse som et argument for den nye integrationsydelse.

»For det er jo velkendt, at det er meget vanskeligt – hvis man nu skal sige det pænt – at få flygtninge og indvandrere i arbejde. Det er jo det ærlige, men lidt triste svar,« som han siger. For Martin Henriksen er det centrale at få Danmark til at fremstå mindre attraktivt for udlændinge.

I et interview med Berlingske siger udlændinge- og integrationsminister, Inger Støjberg, at man ikke kan se på de lave beskæftigelsestal »isoleret«, men at man skal vurdere regeringens politik som en helhed.

»Vi har indført et moderne kontanthjælpsloft, ligesom vi næste år agter at lette skatten for de små arbejdsindkomster. De initiativer trækker alle i den rigtige retning, og derfor mener jeg, at tallene vil blive højere,« siger hun.

Du har mange gange sagt, at integrationsydelsen skal få folk i arbejde. Hvorfor siger du det, når dine egne tal viser, at det sker for meget få?

»Man bliver nødt til at se det i et samlet hele. Vi lever i en verden, hvor den lovgivning, der vedtages, spiller ind samlet set. Man kan ikke kigge isoleret på enkelte ting«.

Man vurderer jo altid reformer enkeltvis også. Hér sætter man folk meget langt ned i ydelse, og det får alligevel meget få i job. Synes du, der er en acceptabel sammenhæng mellem mål og middel her?

»Ja. For når den er fuldt indfaset, giver det her også 400 mio. i besparelser, og det er et fint bidrag til de skattelettelser på de små arbejdsindkomster, vi vil give danskerne næste år. Tingene hænger altså sammen.«

Men man får vel ikke ret mange skattelettelser for 400 mio. kr.?

»Det er et fint bidrag, og skattelettelserne går jo det rigtige sted hen, nemlig på de små arbejdsindkomster. Derudover er der også en principiel del i integrationsydelsen, nemlig at det er helt rimeligt, at man ikke får det samme som folk, der altid har boet her, hvis man ikke har boet i Danmark særlig længe. Derfor kan vi sagtens være det her bekendt. Integrationsydelsen er jo på niveau med det, vores studerende får. Så jeg er meget tilfreds.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.