Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Støjbergs flertal på plads: S og K støtter smykkeforslag

Man skal ikke tage flygtninges vielsesringe - heller ikke hvis værdien er over 10.000. Det mener både S og K.

København: Det vækker begejstring hos Socialdemokraterne, at integrations- og udlændingeminister Inger Støjberg (V) nu er gået med til ikke at beslaglægge værdigenstande, der har affektionsværdi hos flygtningene.

Det fortæller Dan Jørgensen, integrations- og udlændingeordfører for Socialdemokraterne.

- Vi er glade for, at ministeren har givet sig. Vi synes ikke, at man skal stå i en situation, hvor man tager vielsesringe eller andre genstande af affektionsværdi fra folk, siger Dan Jørgensen, efter at aftalen er forhandlet på plads.

Det endelige udfald falder også i god jord hos Naser Khader, der integrationsordfører for De Konservative.

- Man skal ikke tage vielsesringe eller personlige smykker fra folk. Men vi holder fast i princippet om, at vi behandler asylansøgere på samme måde som kontanthjælpsmodtagere.

- Derfor siger vi, at har du en medbragt formue over 10.000 kroner eller andre værdier, som ikke har affektionsværdi, så skal du bruge dem, før vi begynder at bruge skattekroner, siger han til TV2 News.

Det nye forslag sikrer, at asylansøgere ikke fratages værdigenstande af særlig betydning - uanset genstandenes værdi. Dermed er der ikke længere den øvre grænse på 10.000 per genstand, som Inger Støjberg foreslog i fredags, efter at hun i første omgang havde spillet ud med en grænse på 3000 kroner.

Det mener Dan Jørgensen, er en sejr.

- Vi betragter egentlig det her som symbolpolitik fra ministerens side. Men derfor er vi jo glade for, at der bliver strammet op på tingene. Så er vi sikre på, at der ikke er nogen, der skal frygte, at vi tager de værdier, der betyder noget for dem.

- Vi håber også, at alle de historier, der har været om vores land i de udenlandske medier, en gang for alle kan manes i jorden, siger han.

Selv om det kan være svært for menige politifolk at kende forskel på en vielsesring og enhver anden ring med det blotte øje, så mener Dan Jørgensen, at ordningen nok skal fungere i praksis.

- Det vil være sådan, at flygtningene selv skal sige, om det har affektionsværdi eller ej. Så vi tror ikke, at der vil være mange tvivlstilfælde, siger han.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.