Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Støjbergs embedsmænd kendte til omdiskuteret EU-dom tidligere end oplyst

Ministerium kendte til EU-dom om nej til udvisning af syg mand næsten en måned før oplyst til Folketinget.

Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V).
Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V).

OPDATERET MED RETTELSE 21.02.2018

Rettelse:

Denne historie er desværre forkert. Det bliver oplyst i historien, at embedsmænd i Udlændinge- og Integrationsministeriet allerede i februar 2017 - og ikke som oplyst i marts 2017 - blev orienteret om en dom fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, der betød, at Danmark skulle behandle en række sager om humanitært ophold anderledes. Radio24syv kunne af bilag i sagen se, at ministeriet allerede efter et møde i regeringens centrale menneskerettighedsudvalg den 8. februar 2017 blev gjort opmærksom på dommen, men ministeriet oplyser nu, at de relevante dokumenter fra udvalget først blev udarbejdet og eftersendt senere, nemlig i marts 2017, og ikke i februar. Historiens præmis er dermed forkert. Vi beklager.

Det var ikke korrekt, da udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) fortalte Folketinget, at hendes embedsmænd først hørte om den såkaldte Paposhvili-dom i marts sidste år.

Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) gav forkerte oplysninger til Folketinget under et samråd 11. januar, oplyser Radio24syv.

Under samrådet og i skriftlige svar til Folketinget har Inger Støjberg flere gange oplyst, at Udlændinge- og Integrationsministeriet først 3. marts 2017 hørte om dommen, som blev afsagt ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i december 2016 - og som ændrer reglerne for, hvornår man skal give humanitært ophold til syge udlændinge.

Det skete, da Justitsministeriet den 3. marts 2017 oversendte dommen til hendes embedsmænd, har Inger Støjberg oplyst.

Men Radio24syv kan på baggrund af en række aktindsigter fortælle, at Inger Støjbergs ministerium allerede en lille måned tidligere - nemlig 8. februar - blev gjort bekendt med dommen.

Paposhvili-dommen gav en alvorligt syg georgisk mand medhold i, at Belgien ikke kunne udvise ham.

Dommen blev bragt op på et møde i regeringens centrale menneskerettighedsudvalg, hvor en lang række embedsmænd løbende holder øje med internationale domme.

Af mødereferatet og deltagerlisten fremgår det, at fire embedsmænd fra Støjbergs ministerium deltog sammen med embedsmænd fra fem andre ministerier.

På mødet gennemgik deltagerne implementeringen af international menneskeret i dansk lovgivning.

I gennemgangen bliver det beskrevet, at myndighederne har pligt til at undersøge, om syge udlændinge har adgang »til en passende behandling i hjemlandet«.

Og at det kun er i exceptionelle tilfælde, at det kan føre til, at de ikke bliver udsendt og i stedet får ophold i Danmark.

Netop de exceptionelle tilfælde er dem, som Paposhvili-dommen fra 13. december 2016 præciserer.

En præcisering, som Udlændinge- og Integrationsministeriet efter 13 måneder nu retter sig efter ved at lempe den danske praksis, sætter alle sager i bero og forsøger at finde udlændinge, der er sendt ud af landet på et ulovligt grundlag.

Under samrådet i Folketinget 11. januar forklarede Inger Støjberg, at embedsmændene på grund af et stort arbejdspres i en lang periode overså og siden misfortolkede dommen.

Inger Støjberg og ministeriet vil ikke udtale sig, fordi hun er kaldt i samråd om sagen. Ministeriets pressechef skriver i en mail til Radio24syv:

»Vi er indkaldt i samråd, hvor der vil blive redegjort for forskellige elementer i sagen. Indtil da har vi ikke yderligere kommentarer.«

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.