Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Støjberg vil gøre det sværere at få statsborgerskab

Radikalt snak, siger udlændingeministeren om forslag om at give statsborgerskab i eksamensgave.

Radikalt snak, siger udlændingeministeren om forslag om at give statsborgerskab i eksamensgave. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Scanpix 2018)
Radikalt snak, siger udlændingeministeren om forslag om at give statsborgerskab i eksamensgave. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Scanpix 2018)

Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) er på ingen måde indstillet på at gøre det nemmere for børn født og opvokset i Danmark at få dansk statsborgerskab.

Det siger hun, efter at De Radikale har brugt den årlige statsborgerskabsdag til at foreslå netop dette.

Tværtimod har hun stramninger af statsborgerskabsreglerne på vej, siger hun, uden at ville specificere nærmere, hvad det er for stramninger.

»Det kan jeg ikke komme ind på endnu,« siger Støjberg.

»Men jeg kan sige, at for mig er det vigtigt, at man deltager i samfundet, at man forsørger sig selv, at man består de prøver, man skal, også når det handler om ens viden om det danske samfund. Og at man er dygtig til sproget og holder sig ude af kriminalitet.«

Spørgsmål: Men den gruppe, De Radikale taler om, gør jo lige præcis det. De består deres eksamener, de holder sig ude af kriminalitet, og de er endda født og opvokset i Danmark. Bør de ikke have lettere adgang til statsborgerskab end alle mulige andre?

»Jeg mener, at det er helt afgørende, at man skal bestå de test, som man nu engang skal, når man skal blive statsborger i Danmark. Det er helt specielt at blive statsborger. Det er noget, man skal række ud efter,« siger Støjberg.

De Radikales forslag handler om at give et statsborgerskab i eksamensgave til unge, der er født og opvokset i Danmark, og som ikke har begået kriminalitet, når de består folkeskolen.

Paritets politiske leder, Morten Østergaard, er blevet inspireret til det, da han for nylig var på rundtur i nogle af landets udsatte boligområder.

Her mødte han unge med minoritetsbaggrund, der følte sig uden for, for eksempel fordi de ikke kunne rejse frit som deres klassekammerater.

»Det er jo sådan noget rigtig radikalt snak,« siger Støjberg.

»Jeg mener, at det at have et statsborgerskab er så specielt, at det nødvendigvis er noget, man skal række ud efter.«

Spørgsmål: Vil de stramninger, du har på vej, ligefrem gøre det sværere for den gruppe at få statsborgerskab?

»Jeg vil ikke komme ind på, hvad der ligger i det udspil, regeringen meget snart kommer med. Jeg kan bare sige, at jeg meget snart kommer med et udspil, og at der er lagt op til stramninger,« siger Inger Støjberg.

Socialdemokratiets indfødsretsordfører, Astrid Krag, oplyser til Ritzau, at S også er imod det radikale forslag.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.