Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Støjberg vil ændre regler om statsborgerskab med tilbagevirkende kraft

Integrationsministeren kritiseres for at ville indføre et nyt indfødsretscirkulære, som gør det sværere at blive dansk statsborger. Reglerne vil også virke med tilbagevirkende kraft.

Inger Støjberg
Inger Støjberg

Hvis et flertal af Folketingets partier bakker op om integrationsminister Inger Støjbergs (V) forslag til et nyt indfødsretscirkulære, kan resultatet blive regler med tilbagevirkende kraft.

Ministeren ønsker nemlig, at alle ikke-færdigbehandlede ansøgninger om statsborgerskab fra de seneste 14 måneder skal gå om, også selv om ansøgerne opfyldte de gældende krav, da de søgte. Det skriver Information.

Og det møder stærk kritik fra flere ordførere fra Folketingets Indfødsretsudvalg. Blandt andre finder Enhedslistens politiske ordfører, Johanne Schmidt-Nielsen (Ø), ministerens udspil dybt kritisabelt.

Eva Ersbøll, der er seniorforsker ved Institut for Menneskerettigheder, bakker op om kritikken og kalder ministerens forslag for »dybt problematisk og yderst bekymrende«.

Hun peger på, at ansøgerne har brugt tusindvis af kroner på at søge statsborgerskab og deltage i en indfødsretsprøve.

»Det har ansøgerne gjort ud fra en vurdering af, at de kunne opfylde de gældende krav. Blandt ansøgerne vil der være en del, som ikke kan opfylde de nye krav. At noget sådant kunne ske, har de næppe kunnet forestille sig. I forhold til almindelige retsprincipper er det dybt problematisk, at man så pludselig ændrer reglerne for dem,« siger hun til Information.

Inger Støjberg har for nyligt fået massiv kritik for at ville lade sager om indfødsret gå om, selv om ansøgerne allerede havde fået godkendt deres statsborgerskab. Hun har ikke ønsket at kommentere kritikken fra medlemmerne af Folketingets Indfødsretsudvalg.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.