Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Støjberg: Uacceptabelt med nærgående udlændinge

Det er helt uacceptabelt, hvis udlændinge udsætter danske kvinder for seksuel chikane, siger Inger Støjberg.

Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) tager skarp afstand fra forlydender om, at personer med udenlandsk baggrund skal have antastet unge piger i byer som Thisted, Sønderborg og Haderslev.

- Vi skal være helt utvetydig i vores kommunikation over for de mennesker, der kommer hertil, om det fundament af frihedsrettigheder, som det danske samfund bygger på, herunder ligestilling mellem mænd og kvinder, siger Inger Støjberg.

- Det skal man acceptere og acceptere fuldstændigt, når man kommer hertil, siger ministeren.

Reaktionen kommer, efter det er kommet frem, at flere unger piger i Thisted har berettet, at de er blevet antastet af asylansøgere fra den nærliggende teltlejr.

Også fra byer som Sønderborg og Haderslev er der rapporteret om piger, som har været udsat for særdeles nærgående personer med udenlandsk baggrund.

Socialdemokraterne har foreslået, at asylansøgere skal på kursus i dansk seksualmoral, når de kommer hertil. Og Inger Støjberg vil ikke afvise, at det kan blive nødvendigt.

- Ja, det tror jeg kan blive nødvendigt, men det handler også om, at man er helt entydig i de forventninger og krav, vi stiller til de mennesker, der kommer hertil. Det er ikke noget, der er til debat overhovedet.

Hun mener, at man ude på asylcentrene skal sørge for at italesætte, hvordan man opfører sig over for danske kvinder.

- Det skal man gøre med det samme, og det jeg kan forstå, at politiet også har medvirket til i for eksempel Thisted, men det er klart noget, man skal være opmærksom på, og som man skal være helt utvetydig omkring ude på asylcentrene også, siger Inger Støjberg.

Debatten er aktualiseret af, at flere hundrede kvinder nytårsnat blev omringet og befamlet i Köln af udenlandske mænd. Også i Hamburg, Zürich, Malmø og Helsinki har myndighederne modtaget et usædvanligt højt antal anmeldelser om seksuelle krænkelser.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.