Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Støjberg står fast: Kommuner må ikke modtage kvoteflygtninge

Selv hvis der skulle være et ønske fra kommunerne om at modtage kvoteflygtninge på ny, vil de ikke få lov.

Se mere

Frederiksberg. Socialdemokratiet på Frederiksberg går imod partilinjen og vil gerne have kvoteflygtninge til kommunen igen.

Det afviser udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) dog.

- Jeg er helt klar over, at der er store spændinger i Socialdemokratiet, når det handler om kvoteflygtninge. Derfor mener jeg, at det er bedst, at han i første omgang retter henvendelse til Mette Frederiksen.

- Min stilling står ikke til at ændre. Jeg mener ikke, at vi skal tage imod kvoteflygtninge, som det ser ud nu, siger hun.

Hun henviser til, at Frederiksbergs 2. viceborgmester, Michael Vindfeldt (S), kalder til "ordentlighed og overskud" og vil inspirere andre kommuner til at bede om kvoteflygtninge.

Derfor vil han foreslå kommunen at sende et brev til Inger Støjberg for at modtage kvoteflygtninge igen.

Med støtte fra Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti har regeringen suspenderet modtagelsen af kvoteflygtninge, som er særligt udsatte, på ubestemt tid.

Det har vakt opsigt og blevet mødt med kritik fra baglandet og fra flere højt placerede socialdemokrater.

Danmark har siden 1989 haft en aftale med FN-systemet om, at vi hvert år modtager 500 flygtninge direkte fra asyllejre i verdens brændpunkter.

Men fremover skal antallet af kvoteflygtninge, som Danmark tager imod, fastsættes under hensyn til, hvor mange asylansøgere der i øvrigt kommer hertil ifølge Inger Støjberg.

Forrige år modtog Danmark omkring 21.000 flygtninge og sidste år kom der 6000 hertil. Inger Støjberg ønsker dog ikke at sætte tal på, hvor langt tallet skal ned, før Danmark igen kan modtage kvoteflygtninge.

- Jeg ønsker fortsat at nedbringe antallet af asylansøgere til Danmark. Så kommer det helt an på, hvordan de flygtninge, der får lov til at blive her, kommer til at agere i det danske samfund.

Derfor bliver det i en vis grad op til de flygtninge, som allerede er kommet hertil, om Danmark på ny skal modtage kvoteflygtninge, hvor antallet aftales med FN-systemet på en treårig basis.

- Forsørger de sig selv, og tager de Danmark og det danske værdisæt til sig. Jamen, så er det selvfølgelig positivt. Gør de ikke det, så står det sværere til i forhold til at tage imod kvoteflygtninge.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.