Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Støjberg ønsker grænsekontrollen forlænget i endnu en måned

Danmark har 4. januar haft den midlertidige grænsekontrol i et år. Den løber frem til 12. februar.

Den midlertidige grænsekontrol har haft den ønskede effekt.

Det mener udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) efter et år med grænsekontrollen. Den blev indført 4. januar sidste år.

»Der er ingen tvivl om, at det har været nødvendigt med grænsekontrollen, og der er ingen tvivl om, at jeg vil arbejde for grænsekontrollen, så længe behovet er der,« siger Støjberg.

Og behovet er ifølge Støjberg i den grad til stede. Derfor skal grænsekontrollen også forlænges, hvis det står til ministeren.

Grænsekontrollen gælder frem til 12. februar og er blevet forlænget flere gange det seneste år.

»Jeg arbejder på at forlænge grænsekontrollen. Det skal være på det samme niveau som nu, fordi jeg mener, at det er nødvendigt i den nuværende situation.«

»Vi holder øje med, hvordan tingene udvikler sig, men det er klart, at i en tid, hvor vi ser terrorhandlinger i Europa, så er det nødvendigt at have grænsekontrol.«

»Det er også et spørgsmål om at have styr på grænserne i forhold til eventuelle terrorister, der kunne finde på at rejse ind i Danmark,« siger Støjberg.

Omkring 6000 personer har søgt om asyl i Danmark i 2016. Til sammenligning kom der i 2015 21.000 asylansøgere.

Ifølge Støjberg har det seneste års grænsekontrol budt på lige under tre millioner kontroller ved den dansk-tyske grænse, og der er afvist i underkanten af 3000 personer.

228 personer er blevet sigtet for menneskesmugling, er de seneste tal, Støjberg har fået oplyst.

»Grænsekontrollen tillagt den stribe af opstramninger, som vi har gennemført, og Tyrkiet-aftalen har bragt antallet af asylansøgere til Danmark ned.«

»Så det har været nødvendigt og godt med grænsekontrollen, siger Støjberg med henvisning til aftalen mellem EU og Tyrkiet, hvis hensigt er at bremse asyltrafikken over Middelhavet.«

Blandt andre borgmesteren i Tønder Kommune, Thomas Andresen (V), er skeptisk i forhold til effekten af grænsekontrollen. Det kan fortsat lade sig gøre at komme illegalt til Danmark, hvis man vil, mener han.

Men grænsekontrollen er nødvendig, understreger Støjberg. Tingene skal ses i en sammenhæng, og det er ikke nok med EU's aftale med Tyrkiet, siger hun.

»Tyrkiet-aftalen, grænsekontrollen og vores opstramninger kan ikke adskilles, og vi kan ikke sætte procenter på for effekten af de tre ting hver for sig,« siger Støjberg.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.