Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Støjberg: Ministeriet fulgte ikke med i menneskeretsdomme på grund af »exceptionelt« arbejdspres

Der bliver rettet op nu, så domme fra Menneskerettighedsdomstolen ikke bliver overset, forsikrer minister.

Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg efter samrådet.
Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg efter samrådet.

I december 2016 afsagde Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol dom i en sag, hvor en georgisk mand med efternavn Paposhvili havde fået afslag på humanitært ophold i Belgien.

Den alvorligt syge georgier skulle trods flere domme for kriminalitet have haft lov at blive i Belgien, fordi han ikke kunne få behandling i sit hjemland, lød afgørelsen.

Men selv om dommen var særdeles relevant for flere sager i Danmark, var Udlændinge- og Integrationsministeriet slet ikke opmærksom på den.

Det forklarer udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) under et samråd i Folketingets udlændinge- og integrationsudvalg.

Ministeriet har nemlig hidtil ikke haft en praksis for, hvordan man skulle følge med i, hvilke afgørelser domstolen træffer.

Derfor blev ministeriet først opmærksom på dommen, da Justitsministeriet henvendte sig om den i marts. Og først i april eller maj vurderede ministeriet, hvilke konsekvenser dommen havde for dansk praksis.

En vurdering, der siden viste sig at være forkert.

Det får De Radikales Morten Østergaard til at spørge, om det har været lemfældigt og tilfældigt, hvilke domme ministeriet er faldet over.

Men det mener Inger Støjberg ikke, at man kan sige.

»Selvfølgelig er det ikke lemfældigt og tilfældigt. Men jeg har jo sagt, at vi retter op på de her ting,« siger hun under samrådet.

»Der bliver nedsat en enhed, der skal holde øje med de ting. Så ja, vi har taget ved lære af de fejl, der er blevet begået.«

Ministeren forklarer desuden, at hendes embedsmænd har været under »exceptionelt« arbejdspres på grund af stramninger i udlændingelovgivningen.

Og på grund af sagen om adskillelse af asylsøgende ægtepar, hvor den ene var under 18 år.

»Det er ikke noget, nogen har gjort bevidst,« forsikrer Støjberg.

Socialdemokratiets Astrid Krag kalder det »et alvorligt forvaltningsmæssigt svigt.«

Allerede 5. januar 2017 skrev Udlændingestyrelsen et notat om Paposhivili-dommen. Men det notat blev ikke sendt til ministeriet, der ellers er den myndighed, der behandler sager om humanitært ophold.

Inger Støjberg svarer under samrådet, at hun ikke ved, hvorfor styrelsen ikke sendte sit notat til ministeriet. Hun mener ikke, at hun burde have sat sagerne i bero.

»Hvis jeg hver eneste gang, nogen sætter spørgsmålstegn ved noget i udlændingepolitikken, skulle sætte alt i bero, så stod vi bomstille,« siger hun.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.