Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Støjberg lukker for særligt udsatte flygtninge: Vi har brug for pusterum

Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg siger nu endegyldigt nej til at tage imod Danmarks andel af kvoteflygtninge for i år og sidste år. Støjberg gør desuden klar til et opgør med selve ordningen. Regeringens planer møder massiv kritik.

Foto: Ida Marie Odgaard
Foto: Ida Marie Odgaard

Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) gør nu klar til et fundamentalt opgør med Danmarks måde at håndtere nogle af verdens mest udsatte flygtninge på.

Siden 1979 har Danmark taget imod FNs Flygtningehøjkommissariats (UNHCR) såkaldte kvoteflygtninge, der er en gruppe særligt sårbare flygtninge, der tilbydes beskyttelse i FN-lande.

Danmark har siden 1989 hvert år taget imod 500 kvoteflygtninge, men i september sidste år udskød Inger Støjberg en beslutning om årets resterende 491 kvoteflygtninge på ubestemt tid. Ligeledes blev en afgørelse om Danmarks andel for 2017 udskudt til dette efterår.

Nu har Inger Støjberg besluttet, at Danmark endegyldigt ikke vil tage imod sidste års udsatte flygtninge. Hun slår desuden fast, at regeringen lukker for kvoteflygtninge i 2017.

»Der er kommet mange asylansøgere til Danmark de senere år, og det er en meget, meget stor opgave at få dem integreret. Derfor er det nødvendigt, at vi har et pusterum,« siger Inger Støjberg.

Samtidig fremsætter hun et nyt lovforslag, der radikalt vil ændre udlændingeloven på området. I dag fremgår det af loven, at Danmark skal modtage 1.500 kvoteflygtninge over en treårig periode, men at de som udgangspunkt fordeles med 500 om året. Det betyder, at Danmark skulle tage 1.500 kvoteflygtninge næste år for at kompensere for stoppet i 2016 og 2017.

Men Inger Støjberg vil ændre loven, så det fremover er den til enhver tid siddende minister, der hvert år tager stilling til, om Danmark skal tage kvoteflygtninge og i givet fald hvor mange.

»Med det her forslag rydder vi bordet for både 2016 og 2017. Derudover etablerer vi en mere moderne model for modtagelse af kvoteflygtninge, så vi fremover selv kan fastsætte antallet i forhold til, hvor mange asylansøgere der selv er søgt hertil, og hvor godt det går med integrationen,« siger Støjberg.

Ministeren vil ikke love igen at tage imod kvoteflygtninge i 2018. Det beslutter regeringen først næste år.

»Set fra min stol, har vi en meget stor integrationsudfordring i forhold til dem, vi i forvejen har,« siger Inger Støjberg.

Kvoteflygtninge er blandt de mest udsatte og sårbare flygtninge i verden. Det er flygtninge, som FN vurderer ude af stand til at vende hjem eller til at blive integreret i det land, hvor de opholder sig, ofte i overfyldte flygtningelejre.

Ifølge FN er omkring 1,2 millioner ud af verdens op mod 65 mio. flygtninge udvalgt under kvoteordningen i år. Det er dog langt fra alle, der kommer til sikre lande. Sidste år gjaldt det for 125.000 flygtninge.

Laveste antal i fem år

Det nye forslag og afvisningen af mindst 991 kvoteflygtninge kommer samtidig med, at antallet af asylansøgere i Danmark er stærkt faldende og ser ud til at blive det laveste i fem år.

Tal fra Udlændinge- og Integrationsministeriet viser, at der til og med 31. juli i år er kommet 1.918 asylansøgere til Danmark. I 2015, da asylansøgere gik på de danske motorveje, søgte 21.316 personer om asyl. Sidste år var tallet 6.266.

Samtidig er andelen af asylansøgere, der opnår asyl, faldet fra henholdsvis 85 og 72 procent i 2015 og 2016 til 33 procent i år.

Fredag viste en opgørelse fra Beskæftigelsesministeriet desuden, at antallet af flygtninge, der kommer i job inden for tre år, er steget på to år fra 12 til 30 procent.

Antallet af asylansøgere er faldet markant, og der kommer flere flygtninge i arbejde. Hvordan kan det det så være, at Danmark ikke kan tage 500 af nogle af de mest sårbare flygtninge?

»Det handler om, hvordan dem, der er kommet hertil, klarer sig. Og der har vi stadig en meget stor opgave foran os. Og at hver tredje arbejder, betyder jo ikke, at integrationsopgaven er løst.«

Kan du forstå, hvis nogle synes, det er fattigt, at et rigt land som Danmark ikke kan tage imod 500 af verdens mest udsatte flygtninge?

»Det er helt afgørende, at vi passer godt på det værdisæt, som er fundamentet i Danmark. Hvis der kommer rigtig mange hertil med et helt andet værdisæt, ligger der en værdimæssig regning, der kan være næsten ubetalelig,« siger Støjberg.

Vil styrke smuglernetværk

Lovforslag og stoppet for kvoteflygtninge møder klar opbakning fra Socialdemokratiet.

»Lige nu kan vi ikke tage flere flygtninge, end vi gør. Integrationen skal kunne følge med. Vi så helst et velfungerende internationalt system, hvor man ikke fik spontane asylansøgere i de enkelte lande, men kun modtog via FNs kvotesystem. Der er vi desværre ikke endnu,« siger udlændingeordfører Dan Jørgensen.

Dansk Folkeparti vil først have afklaret, hvilke beføjelser en minister fremover vil få, før partiet kan støtte lovforslaget.

»Det gode er, at regeringen nu stopper med at udskyde beslutningen om kvoteoptag, men det mindre gode er, at en radikal minister med det her forslag i fremtiden vil kunne beslutte at tage 2.000 kvoteflygtninge,« siger udlændingeordfører Martin Henriksen (DF).

Fra flere sider møder Støjbergs brud med kvoteordningen massiv kritik.

FNs Flygtningehøjkommissariat ser regeringens beslutning »som et stort tab«.

»UNHCR appellerer indtrængende til, at Danmark igen begynder at modtage kvoteflygtninge,« siger talsperson Elisabeth Arnsdorf Haslund.

»Hvis de illegale og dødsensfarlige rejser over Middelhavet skal reduceres, og hvis efterspørgslen hos de kriminelle smuglernetværk skal svækkes, er der behov for lovlige og sikre alternativer for de mennesker, der har behov for international beskyttelse – og her er kvoteprogrammet en af mulighederne,« siger hun.

Dansk Flygtningehjælps generaldirektør, Andreas Kamm, mener, at det nye lovforslag vil »forringe kvoteordningerne betydeligt«, og at regeringen i stedet bør »genoplive kvotesamarbejdet med UNHCR«.

Også Alternativet, SF, de Radikale og Enhedslisten er fortørnede over Støjbergs nye tiltag.

»Det er en virkelig trist beslutning. Flygtningesituationen i verden skriger på en massiv udbygning af kvoteflygtningesystemet. Lad os håbe, at ingen andre lande lader sig inspirere at den danske beslutning,« siger udlændingeordfører Johanne Schmidt-Nielsen (EL).

Det nye lovforslag sendes i høring i weekenden og forventes fremsat i løbet af efteråret.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.