Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Støjberg klar til nyt indgreb mod asylansøgere: Hvis du lyver for os, bliver du aldrig dansker

Regeringen er på vej med et lovforslag, der vil gøre det umuligt nogensinde at få permanent ophold i Danmark, hvis man har talt usandt undervejs i sin sagsbehandling. »Urimeligt«, siger advokat. Retssikkerhedsmæssigt meget betænkeligt, mener Dansk Flygtningehjælp. Forslaget har på forhånd politisk opbakning.

Foto: Scanpix
Foto: Scanpix

Helt og aldeles uacceptabelt er det, når personer søger om opholdtilladelse i Danmark og ikke fortæller hele sandheden, og derfor skal det have vidtrækkende konsekvenser.

Det er essensen af et nyt lovforslag fra regeringen, der vil betyde, at enhver udlænding, der taler usandt undervejs i sin sagsbehandling, i al fremtid skal nægtes adgangen til permanent opholdstilladelse og dermed i sidste ende muligheden for at blive dansk statsborger.

»Det skal have en konsekvens, hvis man lyver om sin identitet, når man kommer til Danmark og søger om asyl. Det skal det på den måde, at man i fremtiden ikke kan få tidsubestemt ophold. Vi hjælper mennesker, der er i nød, og derfor mener jeg, det er helt på sin plads, at vi stiller nogle helt firkantede regler om, at man skal tale sandt,« siger udlændingeminister Inger Støjberg (V):

»Hvis man lyver, bliver man aldrig dansker.«

Regeringen har ladet sig inspirere af lignende regler i Norge, og Inger Støjberg lægger ikke skjul på, at initiativet først og fremmest vil ramme asylansøgere, der kommer til Danmark.

Det kan dreje sig om sager, hvor en udlænding til trods for at have afgivet urigtige oplysninger under sin sagsbehandling hos udlændingemyndighederne her og nu ikke kan nægtes asyl efter de internationale konventioner, fordi vedkommende risikerer at vende hjem til tortur eller anden forfølgelse. Men permanent ophold vil fremover være lukket land, medmindre der findes helt særlige undskyldelige årsager.

»Når du kommer til Danmark og søger asyl, skal du gennem en række interview, og her pynter nogen lidt på sandheden, fortæller ikke  hele sandheden eller lyver om sin identitet. Hvis det så bliver opdaget senere hen, så diskvalificerer man sig selv i forhold til at få tidsubestemt opholdstilladelse,« siger udlændingeministeren.

I forbindelse med samtaler med udlændingemyndighederne kan en ansøger blive bedt om at beskrive alt fra den lokale politistation, en vejspærring uden for byen eller særlige dufte i området, hvor en person hævder at komme fra.

Unge er nogle gange gamle

Et andet eksempel kan være en uledsaget mindreårig, som efter at have modtaget asyl fastslås til at være over 18 år ved en efterfølgende alderstest.

Mindreårige asylansøgere, der kommer til Danmark, gives mere fordelagtige vilkår i asylsystemet end voksne. De har blandt andet ret til en hurtigere sagsbehandling, bedre mulighed for at søge om familiesammenføring samt bedre mulighed for at få opholdstilladelse, selv om de har fået afslag på asyl.

En opgørelse har vist, at ud af de 5.976 asylansøgere, der kom til Danmark i de første 11 måneder af 2016, oplyste hver femte, at de var under 18 år.

Såvel Udlændingeministeriet og Udlændingestyrelsen som Dansk Flygtningehjælp oplyser, at der ikke findes valide opgørelser over antallet af personer, der i dag stemples som utroværdige under sagsbehandlingen.

Af samme grund kender Inger Støjberg ikke det konkrete omfang af personer, det kommende lovtiltag vil berøre, men hun mener, at der er tale om en reel problemstilling.

Ministeriet oplyser, at i tre ud af fire sager, hvor en uledsaget mindreårig blev udtaget til alderstest i 2016, traf Udlændingestyrelsen afgørelse om, at vedkommende var over 18 år.

Det er dog ikke ensbetydende med, at samtlige har løjet om sin alder, understreges det, for der kan være tale om unge menneske, der reelt ikke ved, hvor gamle de er.

»Men det er helt klart, at der også kommer nogle, som udmærket godt ved, hvor gamle de er, men som forsøger at opnå nogle rettigheder ved at lyve sig yngre,« siger Inger Støjberg.

»Det mindste, man kan gøre, er at tale sandt«

Er det ikke meget drastisk at give et menneske en form for livstidsstraf på den måde, at vedkommende aldrig kan blive dansker?

»Jeg køber slet ikke den argumentation. Man kommer her til Danmark for at søge vores beskyttelse og leve i vores samfund, og derfor har man en forpligtelse til at tale sandt. Det har man også i dag, men der er bare ikke den samme konsekvens. Man skal ikke kunne lyve sig til goder i Danmark,« siger Inger Støjberg.

Men mange gange vil det være en vurderingssag om et andet menneske lyver. Kan det ikke ende som et retssikkerhedsmæssigt problem?

»Vi gør alt, hvad vi kan for at være så objektive som muligt i asylsager. Det her er nøjagtigt det samme princip om, at man er igennem gennemgribende interview, og det er helt individuelt fra gang til gang. Som i dag, hvor det er sagsbehandlere, der afgør sagerne, så har man ret til at klage over sin sag, og sådan vil det også være med de her sager.«

Som i dag skal man i første omgang kunne klage til Flygtningenævnet over afgørelser fra Udlændingestyrelsen.

Hvorfor kommer I med tiltaget nu, hvor antallet af asylsøgere er lavere end i flere år?

»Jeg mener, det er helt principielt. Vi vil ikke finde os i, at der kommer mennesker til Danmark, der lyver om det ene eller det andet, samtidig med at de beder om vores hjælp og beskyttelse. Det mindste man kan gøre i sådan en situation, er dog at tale sandt.«

Advokat: »Urimeligt«

Udsigten til regeringens stramning nummer 65 på udlændingeområdet begejstrer så langt fra formanden for Foreningen af Udlændingeretsadvokater, Jytte Lindgård, der bekræfter, at der forekommer sager, hvor der tales usandt.

»Udgangspunktet er, at nogle asylansøgere taler usandt lige, når de ankommer. Det er usmart, men sker, fordi de er pressede. Det mener jeg ikke skal komme dem livslangt til last efterfølgende,« siger hun.

Jytte Lindgård understreger, at hun ikke bryder sig om, at folk taler usandt og kommer ind i landet på et falsk grundlag, men forbrydelsen står slet ikke mål med den sanktion, som regeringen lægger op til, mener hun.

»Fordi du i starten er kommet ind på et falsk grundlag, så mener jeg ikke, man skal fratages sine rettigheder i al fremtid. Det er ganske urimeligt og uproportionalt,« siger Jytte Lindgård.

Dansk Flygtningehjælps asylchef Eva Singer mener, at regeringens udspil vil mistænkeliggøre asylansøgere i unødvendigt omfang, ligesom hun kalder tiltaget »retssikkerhedsmæssigt meget betænkeligt«.

»Den erfaring, vi har fra den her type sager, er , at der bliver sagt utroligt mange ting, der kan bygge på misforståelser. Det kan være tvivl om tolkning eller misforståelser af, hvad der bliver spurgt om. Hvis den slags misforståelser pludseligt får så store konsekvenser for vilkårene for ens fremtidige opholdstilladelse i Danmark, så pålægger myndighederne sig selv en kæmpestor bevisbyrde,« siger Eva Singer:

»Og der kommer til at ligge et kæmpemæssigt ansvar på de enkelte medarbejdere i eksempelvis Udlændingestyrelsen, som er dem, der skal kunne dokumentere, at der er blevet løjet eller talt usandt.«

Hos Institut for Menneskerettigheder, der bl.a. rådgiver regeringen i spørgsmål om menneskerettigheder, oplyser direktør Jonas Christoffersen, at man afventer det konkrete lovforslag, før man udtaler sig.

Forslaget har dog på forhånd politisk opbakning i folketingssalen, da støttepartiet Dansk Folkeparti støtter initiativet.

»Det er et forslag, der trækker i den rigtige retning, men der er plads til forbedring. Vi ser helst, at i det øjeblik man finder ud af, at nogen efter at have fået midlertidig opholdstilladelse har talt usandt, så bør tilladelsen inddrages og personen placeres i udsendelsesposition med det samme,« siger partiets udlændingeordfører Martin Henriksen.

Regeringens forslag til en ændring af udlændingeloven sendes i høring lørdag..

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.