Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Støjberg: »Jeg har allermest lyst til bare at få jævnet Grimhøjmoskéen med jorden«

Grimhøjmoskéen skal lukkes, og imam Abu Bilal skal væk, mener integrationsminister Inger Støjberg (V).

Der er ingen grund til at holde Grimhøjmoskéen åben eller lade imam Abu Bilal blive i landet.

Det siger integrationsminister Inger Støjberg (V) til Ritzau, efter at TV2's i skjulte optagelser viser, at Abu Bilal prædiker, at utro muslimske kvinder ifølge koranens sharialov skal piskes eller stenes ligesom muslimer, som forlader islam.

»Det er fuldstændig uhørt, at der findes mennesker i Danmark, der prædiker den slags. Det hører selvsagt ikke til her. Han hører heller ikke til i Danmark. Men der er jo regler for, hvor langt man kan gå,« siger Inger Støjberg.

Østjyllands Politi har oplyst, at de nu vil "undersøge udtalelserne nærmere og vurdere, om der tale om strafbart forhold" om Grimhøjmoskéen i Aarhus.

Det glæder integrationsministeren.

»Derfor er jeg meget glad for, at politiet i Østjylland tager denne sag op og gennemgår de optagelser, der ligger,« siger Inger Støjberg.

Abu Bilal har før vakt mishag. Under en fredagsbøn i en moské i Berlin i sommeren 2014 udtalte imam Abu Bilal ifølge flere medier blandt andet om jøder: »Tæl dem og dræb dem hver og én«. Hans udtalelse blev udbredt fordømt af danske politikere.

De Konservatives integrationsordfører, Naser Khader, vil lukke Grimhøjmoskéen, som før har vakt furore. En lukning er ikke fremmed for integrationsministeren.

»Jeg har også allermest lyst til bare at få jævnet Grimhøjmoskéen med jorden. Men så vil man komme til at se disse mennesker arbejde og plædere for deres fuldstændig vanvittige tanker andre steder, hvor det er sværere at infiltrere,« siger Inger Støjberg.

»Ærlig talt: Dette hører ikke hjem i Danmark. Jeg har før kritiseret Grimhøjmoskéen. De kan være med til at inspirere unge til at blive meget ekstreme i deres dyrkning af islam. Og det er et kæmpe problem.«

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.