Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Støjberg: Grænsekontrol stopper næppe i næste uge

Regeringen har endnu ikke taget stilling, men der er pæn chance for, at grænsekontrollen forlænges, lyder det.

København: Selv om den danske stikprøvekontrol ved grænsen mod Tyskland i første omgang kun er indført for ti dage, så skal man næppe regne med, at alt vender tilbage til situationen før 4. januar, når de ti dage er gået.

Det vurderer udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V), der onsdag har været til møde i Bruxelles om emnet.

Her mødtes hun med blandt andre migrationskommissær Dimitris Avramopoulos, der efter mødet understregede, at tiltag som grænsekontrol skal holdes på et minimum og vende tilbage til den normale tilstand så hurtigt som muligt.

Støjberg er enig i, at grænsekontrollen helst kun skal vare i kort tid, men det bliver altså formentlig mere end ti dage.

- Jeg ser ikke umiddelbart, at vi allerede efter ti dage vil ophæve grænsekontrollen igen. Jeg mener, at alle har en interesse i, at når der er indført grænsekontrol, skal det være i så kort tid som muligt, fordi det blandt andet kan medføre flere asylansøgere.

- Omvendt påhviler der mig en forpligtelse til at sørge for, at der er ro og orden i Danmark. Det var derfor, vi indførte grænsekontrollen, og jeg ser altså ikke for mig, at det bliver ophævet allerede efter ti dage, siger Støjberg.

Kommissionen har erklæret, at den danske grænsekontrol er i overensstemmelse med Schengen-reglerne, der tillader midlertidig kontrol, der samlet set kan forlænges i op til to år under "ekstraordinære omstændigheder".

Ifølge Inger Støjberg er det ikke et enkelt forhold, der vil være afgørende for, hvornår regeringen ophæver grænsekontrollen igen.

- Lige så vel som der ikke er et enkelt parameter, der afgør, om man skal opskalere kontrollen, er der heller ikke et enkelt parameter, der gør, at vi ophæver grænsekontrollen. Det er et samlet billede, der kommer til at afgøre det.

- Det er for eksempel spørgsmålet om, vi ser tendenser til ophobning af flygtninge og migranter, eller om man fuldstændig undlader at komme til Skandinavien. Det er ikke et simpelt billede. Det skal overvåges meget nøje.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.