Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Støjberg før ghettoudspil: I vil spærre øjnene op

En tværministeriel arbejdsgruppe lod embedsmændenes forslag ligge i skuffen og smed egne idéer på banen først.

Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) er en del af det ministerhold, der i dag præsenterer regeringens nye ghettoudspil.
Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) er en del af det ministerhold, der i dag præsenterer regeringens nye ghettoudspil.

Det skal være slut med ghettoer og parallelsamfund i Danmark i 2030.

Ifølge regeringen lever for mange ikke-vestlige indvandrere i dag isoleret i bestemte boligområder, hvor for få går på arbejde, og hvor der ikke tales dansk.

Det vil regeringen, som så mange andre før den, sætte ind over for. Derfor præsenteres torsdag et udspil, der er det sjette siden 1994 ifølge en optælling, som Ritzau har lavet.

Sideløbende med udspillene er problemerne vokset, og derfor har regeringen i den erkendelse været nødt til at tænke nyt. I oktober satte tre ministre sig derfor sammen for at smide "nogle ret vilde idéer" på bordet, som en kilde nær forhandlingerne formulerer det over for Ritzau.

Om bordet sad økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA), justitsminister Søren Pape Poulsen (K) og udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) i knap to måneder.

Denne gang vendte de processen rundt og gik til at starte med uden om embedsmandsværket i et forsøg på at få gennemført nogle ting, som de ikke var kommet igennem med ellers ifølge kildens vurdering.

Hele otte af regeringens ministre besøger torsdag Mjølnerparken i København for at præsentere udspillet. Flere af dem har været forbi de tre ministres idébord for at komme med oplæg til, hvad der kunne gøres.

Igennem ugen har medierne beskrevet en del af initiativerne. Inger Støjberg vil ikke løfte sløret for udspillet, men lover, at folk vil spærre øjnene op.

Hun svarer dog ikke klart på, hvad der gør hende fortrøstningsfuld i forhold til, at det vil lykkes at komme problemerne til livs nu.

- Den her gang tager vi noget hårdere fat end tidligere, og når jeg kigger tilbage, er jeg fuldstændig enig i, at man ikke rigtig for alvor har taget fat om nældens rod, siger Inger Støjberg.

Siden starten af 1980'erne er antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere steget fra godt 50.000 til knap en halv million i dag.

Problemerne er taget til trods udspillene, og Støjberg erkender, at blå blok har et ansvar for udviklingen.

- Både blå og røde regeringer skylder noget på denne front, men først og fremmest er det jo de mennesker, der kommer udefra, der skal integrere sig.

- Men vi har svigtet med at stille skrappe nok krav, og vi har ganske enkelt ikke formået at stå på det fundament af frihedsrettigheder og det faktum, at når man er i Danmark, er det forventeligt, at man taler sproget og forsørger sig selv, siger hun.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.