Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Støjberg efter nye asylstramninger: Vi overholder konventioner

Det omstridte lovforslag, der blandt andet indfører længere ventetid på familiesammenføring, er vedtaget.

 Inger Støjberg (V) i samtale med Martin Henriksen (DF) under dagens debat.
Inger Støjberg (V) i samtale med Martin Henriksen (DF) under dagens debat.

Med 81 stemmer for, 27 imod og en blank er det omdiskuterede og internationalt berømte lovforslag L87 vedtaget tirsdag efter næsten fire timers debat i folketingssalen.

Lovforslaget, der mest er kendt for den del, der handler om at beslaglægge flygtninges værdigenstande, indeholder også en lang række andre stramninger.

Blandt andet skal krigsflygtninge med midlertidig beskyttelse her i landet fremover vente tre år på familiesammenføring.

Men selv om en række jurister og organisationer vurderer, at den del strider mod menneskerettighedskonventionen, så er udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) af en anden opfattelse, fastslår hun efter vedtagelsen.

- Det er bestemt min overbevisning (at det ikke er konventionsstridigt, red.). Ellers havde vi ikke lagt det frem.

- Jeg har hele tiden sagt, at der er en procesrisiko, men vi havde ikke lagt lovforslaget frem, hvis ikke vi mente, at det var i henhold til konventionerne.

Blå blok anført af Venstre-regeringen stemte sammen med Socialdemokraterne for pakken af asylstramningerne, som hører under lovforslaget med navnet L87.

Tre socialdemokrater - tidligere minister Mette Gjerskov samt Yildiz Akdogan og Daniel Toft Jakobsen - meddelte allerede mandag, at de ville trodse partilinjen og stemme imod.

Lovforslaget har medført, at regeringen har været på overarbejde både nationalt og internationalt, hvor især det såkaldte smykkeforslag har vakt opsigt. Også stramningerne af reglerne for familiesammenføring har skabt heftig debat.

Så sent som mandag var udenrigsminister Kristian Jensen (V) og udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) i Bruxelles for at svare på spørgsmål fra medlemmer af EU-Parlamentets borgerrettighedsudvalg om stramningerne.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.