Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Støjberg efter maratonsamråd: Jeg burde have lavet en instruks

Spørgsmålet om, hvorvidt en pressemeddelelse er en instruks, blev centralt under fem timer langt samråd.

Se mere
Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) var torsdag indkaldt til samråd, der endte med at vare fem timer.
Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) var torsdag indkaldt til samråd, der endte med at vare fem timer.

Set i bakspejlet mener udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V), at hun burde have handlet anderledes i sagen om adskillelsen af de unge asylpar.

For hele miseren, der har ført til, at ministeren torsdag måtte igennem et fem timer langt samråd i Folketingets udlændinge- og integrationsudvalg, bunder i, at en pressemeddelelse blev læst som en instruks til embedsmænd.

I pressemeddelelsen skrev Støjberg i februar sidste år, at alle unge asylpar skulle adskilles. Men hun undlod en vigtig undtagelse, nemlig at alle sager skal vurderes individuelt.

Dermed var det faktisk i strid med loven, hvad ministeren krævede. Men pressemeddelelsen skulle ikke forstås som en instruks til Udlændingestyrelsen, forklarede ministeren under samrådet.

»Hvis du spørger mig i dag, så tror jeg, at det bedste ville have været, at vi efterfølgende havde skrevet en instruks, hvor de her forbehold var en del af. Men det skete bare ikke,« siger Støjberg efter samrådet.

»Det, der til gengæld skete, var, at pressemeddelelsen blev sendt ud. Og så blev det mundtligt kommunikeret, at der var de her undtagelsestilfælde. Så derfor har der været handlet, som der skulle,« siger ministeren.

»Det betyder, at der ikke har været brud på internationale konventioner eller dansk lov.«

Teksten var tænkt og udformet som en pressemeddelelse, fastholder Støjberg.

»Men på grund af, at der ikke er mere skriftlig kommunikation, bliver det så til en instruks,« lyder ministerens forklaring.

Forskellen er, at en pressemeddelelse skal ses som ministerens politiske holdning. Mens en instruks til en styrelse skal være godkendt af ministeriets jurister.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.