Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Støjberg dumper norsk idé om at afvise alle asylansøgere

Regeringen vil ikke følge norsk forslag om at bortvise samtlige asylansøgere ved grænsen.

Den norske regering vil standse og bortvise asylansøgere på grænsen til en anden nordisk stat.

Selv om den danske integrationsminister, Inger Støjberg (V), sjældent kan se sig overgået i udlændingestramninger på nordisk front, afviser hun forslaget.

Det skriver Politiken på dagen, hvor Støjberg får besøg af netop den norske indvandringsminister, Sylvi Listhaug, fra Fremskrittspartiet. De to ministre skal blandt andet besøge en teltlejr for asylansøgere i Næstved.

Med sit lovforslag lægger den norske regering op til, at den selv kan erklære, at EU's Dublin-samarbejde ikke fungerer - og derved bruge en hjemmel til at afvise asylansøgere på grænsen til en anden nordisk stat.

Norge er ikke medlem af EU, men deltager både i Schengen-samarbejdet og i Dublin-forordningen, der sætter rammerne for håndteringen af asylansøgere.

Inger Støjberg pointerer over for Politiken, at Danmark allerede i dag kan gøre som Norge - hvis samtlige 28 EU-lande erklærer Dublin-systemet dødt. Men selv om de fleste er enige om, at systemet i praksis er dødt, er det stadig gældende.

Dansk Folkeparti har længe krævet, at de danske myndigheder afviser asylansøgere ved grænsen med henvisning til, at de er rejst igennem flere »sikre lande«, når de ankommer til den danske grænse, og derfor ikke kan betegnes som flygtninge.

Udlændingeordfører Martin Henriksen (DF) kalder ikke overraskende det norske forslag »indlysende rigtigt«.

»Det er uforståeligt, at ministeren har den opfattelse, at Danmark ikke bør følge Norges forslag,« siger han i en pressemeddelelse.

»Der bliver længere og længere mellem ord og handling hos regeringen, når det handler om asylpolitikken.«

»På nuværende tidspunkt er der større chance for at jeg kan få en stramning igennem med nogle af de røde partier end med Inger Støjberg. Hvem skulle havde troet det,« lyder ordførerens stikpille til ministeren.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.