Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Støjberg bløder op: Soldater skal ikke kontrollere grænse

Integrationsministeriet oplyser nu, at 400 soldater ikke skal indsættes ved grænsen og kontrollere id.

København: Ressourcerne hos dansk politi har været knappe i længere tid, og derfor var regeringen ude med et forslag om, at 400 soldater kunne aflaste politiet med grænsearbejdet, efter at der er blevet indført midlertidig grænsekontrol ved grænsen til Tyskland.

Men nu lyder det fra Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet, at de 400 soldater ikke kommer til at stå ved grænsen og kontrollere rejsendes id.

Soldaterne kan i stedet hjælpe til på de tre nye modtagecentre, hvis de bliver taget i drift. Her kan de blandt andet hjælpe til med bevogtningsopgaver, skriver DR.

Det står i kontrast til mandagens udmelding fra integrationsminister Inger Støjberg (V), som til DR Nyheder sagde, at man allerede var i gang med at uddanne personel.

- Det er rigtigt, at vi nu går i gang med at uddanne forsvarspersonel, der skal kunne bistå politiet med grænsekontrol.

- Det er for at undgå at trække alt for meget på politiet, for når man tager betjente ud til midlertidig grænsekontrol fra forskellige politikredse, så mangler de i deres daglige beredskab, sagde Støjberg.

Det fik Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, til at kalde udviklingen for 'meget trist'.

Der er afsat 200 politifolk til grænsekontrollen, der skal føre tilsyn med de 15 overgange på grænsen, som er 67 kilometer lang. Flygtninge og migranter vil blive nægtet indrejse, medmindre de søger om asyl.

De tre nye modtagecentre for flygtninge etableres ved Søgård i Sønderjylland, Vordingborg og København, hvis flygtningepresset på Danmark fortsætter.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.