Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Støjberg åbner for præcisering af smykkeforslag

Regeringens forslag om at fratage flygtninge deres værdigenstande har mødt kritik i både ind- og udland.

ARKIVFOTO 2016 af Inger Støjberg (Foto: Thomas Lekfeldt/Scanpix 2016)
ARKIVFOTO 2016 af Inger Støjberg (Foto: Thomas Lekfeldt/Scanpix 2016)

København: Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) åbner for at præcisere i regeringens forslag om at fratage flygtninge deres værdigenstande.

Forslaget er blevet mødt med massiv kritik i både ind- og udland.

»Der har været meget debat om det her spørgsmål, og der har også været mange misforståelser. Derfor kan det godt være, vi skal have præciseret tingene lidt,« siger Inger Støjberg til DR Nyheder.

Lovforslaget er med i den pakke af asylstramninger, som førstebehandles i Folketinget i næste uge.

Hvad præciseringen vil lyde på, kan Støjberg ikke udtale sig om endnu.

»Jamen, nu må jeg jo lige få samlet op på, hvilke misforståelser der florerer rundt omkring, og det er jo netop ikke sådan, som nogle har sagt, at der skal flås plomber ud af tænderne på de mennesker, der kommer hertil.«

»Det er jo helt tudetosset - også at man overhovedet har den diskussion,« siger Inger Støjberg.

Det er ikke kun smykkeforslaget, som har været heftigt diskuteret i lovforslaget. Høringssvar viser, at jurister er krasse i kritikken af udlændingestramningerne. Især omkring reglerne for familiesammenføring for flygtninge med midlertidig beskyttelse.

Her er »vi helt ude ved grænsen«, har Støjberg tidligere udtalt til Ritzau. I dag er ventetiden ét år. Fremover bliver den tre år, før familien kan komme til Danmark.

Ifølge Institut for Menneskerettigheder er der ikke bare en risiko for, at forslaget er i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Instituttet anser det for »meget sikkert«, at det er i strid med Den Europæiske Menneskeretsdomstols praksis.

Udlændinge- og integrationsordfører Marcus Knuth (V) mener dog ikke, at Danmark går over stregen.

»Vi er klar over, at vi i dele af lovforslaget går til grænsen af konventionerne, men det er en absolut nødvendighed, hvis vi skal have antallet af asylansøgere ned, så vi kan tage hånd om dem, der kommer her til landet.«

»Vi vil ikke havne i en situation som i Sverige, hvor folk sover i gaderne, fordi deres asylsystem har taget flere ind, end det kan håndtere,« siger Knuth til Ritzau.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.