Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Guide til Folkemødet:

Stine Bosse og Inger Støjberg i direkte duel - og ni andre ting, du ikke må gå glip af på Folkemødet

Berlingske har kigget årets program på Folkemødet igennem og fundet frem til ti politiske debatter, der bliver værd at følge. Tag f.eks. temperaturen på Sass Larsens Socialdemokrati eller hør Søren Pind revse Politiken.

Foto: Ida Guldbæk Arentsen, Lisselotte Sabroe og Nils Meilvang
Foto: Ida Guldbæk Arentsen, Lisselotte Sabroe og Nils Meilvang

Folkemødet er en jungle.

Godt 3.000 events fra torsdag kl. 12 til søndag kl. 15. Ministre, departementschefer, lobbyister, journalister, kommunalpolitikere, fagfolk og en EU-kommissær stiller op til debat.

Så hvordan finder man og får prioriteret de rigtige arrangementer?

Berlingske har gennemgået årets program og kommer her med 10 bud på politiske debatter, du bør overvære på årets folkemøde.

Torsdag:

Danmark i verden - ungdomspolitikerne gi’r et bud - kl. 13.00, sted: F4
Hvordan ser ungdommen på de globale magtbalancer, der lige nu ser ud til at blive rykket? Ungdomspolitikere fra stort set alle partier stiller op til forhandlinger om de helt store udfordringer: Udenrigspolitikken, klimapolitikken og den internationale samhandel.

Trump med blå briller - kl. 16.30, sted: H11
Tre af landets fremmeste liberale debattører, Lars Seier Christensen, Joachim B. Olsen og Cepos’ Martin Ågerup debatterer USAs præsident Donald Trump som fænomen, debattør og præsident. Lars Seier har tidligere i Berlingske rost Donald Trump, mens Martin Ågerup har kaldt ham »en afstumpet, hadefuld lystløgner«.

Støjberg vs. Bosse - kl. 17.30, sted: F19
Skal man fejre en politisk stramning med kage? Sådan indledes beskrivelsen af en politisk debat mellem to kvinder, der deler de politiske vande. Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) og Europabevægelsens formand, erhvervskvinden Stine Bosse. BTMX-chefredaktør Jens Grund leder debatten om udlændinge.

Fredag:

Margrethe Vestager i krydsild om EU - kl. 10.30, sted: F19
Konkurrencekommissær Margrethe Vestager bliver interviewet af Berlingskes politiske redaktør, Kasper Kildegaard, om, hvor det europæiske projekt står i dag. Er drømmen om et forenet Europa med fred, frihandel og fri bevægelighed ved at løbe ud i sandet? Og hvorfor er EU-skepsissen egentlig så stor?

Alliancer i forandring - kl. 11.30, sted: G23
Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V), prorektor Lykke Friis og en perlerække af danske politikere diskuterer danske interesser i den verdensorden, der har indfundet sig med Trump som præsident i USA og Brexit. Ordstyreren er Steffen Gram - mangeårig DR-korrespondent og vært på udlandsmagasinet ‘Verden ifølge Gram’ på P1.

Hævnens Time: Søren Pind revser Politiken - 15.30, sted: L18
Tidl. justitsminister Søren Pind udfordrer Politikens chefredaktør Christian Jensen på, hvorfor avisen valgte at bringe PET-bogen om Jakob Scharff, og hvordan avisen dækker regeringen. Hævnens Time er kommet i en bramfri debat på Gæstgiveren.

Sass Larsen og det nye Socialdemokrati - kl. 16.30, sted: F16
Ekstra Bladet betegner ham som “Socialdemokratiets onde indpisker” - gruppeformand Henrik Sass Larsen bliver lørdag interviewet af opionionsredaktør Mads Kastrup om hans visioner for fremtidens Socialdemokrati. Mon ikke der kommer en spids bemærkning eller to om de »utopiske humanister«?

Lørdag:

Mette Frederiksens visioner for en sund kapitalisme - kl. 09.00, sted: L21
Var der valg i dag, har flere målinger peget på, at Mette Frederiksen (S) ville blive landets nye statsminister. Men hvilke politiske visioner har Socialdemokratiets formand egentlig? For nylig udtrykte hun, at “kapitalismen er blevet syg” - og ved dette arrangement vil Mette Frederiksen forklarer, hvordan patienten ifølge hende kan kureres.

Hvad er konservatisme anno 2017? 11.30, sted: B1
Tre politiske partier bejler i dag til vælgerne ud fra nationalkonservative værdier: Dansk Folkeparti, Nye Borgerliger og De Konservative. De tre partiers ledere stiller op til debat om, hvad det vil sige at være konservativ anno 2017 hos Trykkefrihedsselskabet.

Cordua & Steno møder Samuelsen & Ammitzbøll - kl. 17.30, sted: H11
Hvordan går det egentlig for Liberal Alliance i regering? De borgerlige kommentatorer, Jarl Cordua og Torben Steno, tager en snak med partiformand Anders Samuelsen og næstformand Simon Emil Ammitzbøll om aktuelle emner i dansk politik.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.