Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Statsrevisorerne giver sjælden hård kritik til R-minister

Tidligere klima- og energiminister Martin Lidegaard får usædvanlig hård kritik af Statsrevisorerne for sin rolle i den betændte solcellesag.

Færøernes eksport af laks til Rusland har sendt udenrigsminister Martin Lidegaard på en svær udenrigspolitisk balancegang.
Færøernes eksport af laks til Rusland har sendt udenrigsminister Martin Lidegaard på en svær udenrigspolitisk balancegang.

Statsrevisorerne kritiserer »skarpt« tidligere klima- og energiminister Martin Lidegaard for hans rolle i den betændte solcellesag. Det er den tredje skarpeste kritik af de ni mulige, og kun et niveau under den kritik der ramte skiftende skatteministre i forbindelse med Skats fejlagtige ejendomsvurderinger.

Ifølge formand for Statsrevisorerne Peder Larsen (SF) er det et enigt hold statsrevisorer, der er nået frem til at »de økonomiske konsekvenser af lovgivningen om støtten til solcelleanlæg har været mangelfuld«.

»Ministeren har gentagne gange kommet til at give ikke korrekte oplysninger til Folketinget. Det er sket, selvom ministeren var vidende om de rigtige oplysninger,« siger Peder Larsen.

Han vil ikke konkludere på, om Martin Lidegaard i sin tid som klima- og energiminister bevidst har undladt at give korrekte oplysninger til Folketinget eller om der er tale om en ubevidst fejl.

»Det er nu op til Folketinget at beslutte om disse hændelser skal føre til yderligere konsekvenser,« siger Peder Larsen.

Læs også: Forstå solcellesagen på tre minutter

Lovsjusk på lovsjusk

Solcellesagen begynder for alvor, da Berlingske i maj 2013 afdækker omfattende lovsjusk i Klima- og Energiministeriet. Det hele tager sit udspring i det store boom i private solcellepaneler, som fandt sted i løbet af 2012. Her mere end tidobledes antallet af private solcelleanlæg, og da staten støtter solceller, eksploderer regningen, og man vil derfor lave støttesystemet om.

Ved den ændring får man dog skabt et hul i loven, som giver mulighed for, at man kan bygge meget store solcelleanlæg på jorden med statslig støtte. Klima- og Energiministeriet er klar over dette hul, og ministeren informeres om det, før loven skal vedtages, men alligevel går man videre med loven uden at lukke hullet.

Hullet bliver dog først lukket i marts 2013 – mere end tre måneder efter, at Martin Lidegaard først blev orienteret om sagen.

Berlingske dokumenterer senere, at afgørende information om udbygningen på et kritisk tidspunkt strander en uge i Energistyrelsen, og det får Martin Lidegaard til at starte en intern undersøgelse af Energistyrelsen. Det er dog ikke nok for de politisk udpegede statsrevisorer, der bestiller en granskning af sagen hos Rigsrevisionen.

Det er den granskning, der i dag får flere partier på banen på Christiansborg. 

Læs også: Rigsrevision revser Lidegaard i solcellesag

I Rigsrevisionens rapport står der blandt andet, at Klima- og Energiministeriet samlet set »ikke i tilstrækkelig grad har haft fokus på de økonomiske konsekvenser af lovgivningen vedrørende støtten til solcelleanlæg. Desuden vurderer Rigsrevisionen, at klima-, energi- og bygningsministeren ikke fyldestgørende har oplyst Folketinget herom«, skriver Rigsrevisor i sin konklusion.

Særligt belastende er det, at de økonomiske fejlskøn, som Martin Lidegaard var orienteret om, men undlod at give videre til Folketinget, ifølge Rigsrevisionen vurderes at være relevant for beslutningstagningen. Fejlskøn, der betyder, at lovforslaget ifølge Rigsrevisors beregninger kan koste de danske skatteydere op mod 1,8 milliarder kroner ekstra frem mod 2032.

I maj 2013 måtte Martin Lidegaard erkende i et åbent samråd, at han var blevet advaret af sine embedsmænd inden Folketinget vedtog den endelige lov. Men nu viser det sig så, at der ikke kun var advarsler Lidegaard lå inde med, men derimod også konkrete udregninger, der konkluderede, at hullet i loven var meget større end først antaget.

Dagen inden den formelle vedtagelse af solcelleloven bliver Lidegaard tilsyneladende personligt informeret om, at en vedtagelse ville kræve et langt større finansieringsgrundlag, end man havde informeret Folketinget om. Men den oplysning gav han altså ikke videre til de øvrige partier under den afsluttende tredje og sidste behandling af lovforslaget dagen efter.

Det er et problem fordi, man som minister er forpligtet til at give sådanne informationer til Folketinget, forklarer lektor ved juridisk institut på Aalborg Universitet, Sten Bønsing.

»Der er ingen tvivl om, at Folketinget skal have de rigtige informationer og de relevante informationer. Får man ikke det er der tale om vildledning,« siger han.

Læs også: SF kan ikke garantere støtte til Lidegaard

På Christiansborg har sagen dagen igennem vakt stor opsigt. Ikke kun på grund af en på mange måder forventet kritik fra statsrevisorerne, men lige så meget fordi, at Rigsrevisionen fremlægger dokumentation for nye eksempler på lovsjusk på et område, der allerede har været mere end almindeligt velbelyst i pressen.

Når Martin Lidegaard højst sandsynligt alligevel kan redde skindet og blive siddende som minister skyldes det flere parlamentariske forhold på Christiansborg. Enhedslistens klimaordfører, Per Clausen, var meget hurtig til at komme al kritik i møde med garantier om, at de i hvert fald ikke vil være med til at vælte Martin Lidegaard. I Enhedslistens øjne er sagen ikke så alvorlig sammenlignet med tidligere sager, hvor eksempelvis tidligere justitsminister Morten Bødskov (S) bevidst løj over for Folketinget i den såkaldte Christiania-sag.

»Rigsrevisionen siger, at ministeren ikke i fyldestgørende omfang har informeret Folketinget, det er vist også sket i et par andre tilfælde, og det er selvfølgelig ikke tilfredsstillende,« sagde Per Clausen tidligere på dagen.

Martin Lidegaard har tidligere fået en såkaldt næse - en formel kritik - fra et flertal i Folketingets Klima- og Energiudvalg på grund af lignende problemer i den konkrete sag.

I SF ser man alvorligt på de nye oplysninger. Her vil partiets gruppeformand Jonas Dahl i modsætning til Enhedslisten ikke på forhånd frede Martin Lidegaard.

»Vi vil læse den kommende rapport med stor interesse. Der er ikke noget, der er givet på forhånd. Hvis Rigsrevisionen kan påvise, at Martin Lidegaard har forholdt oplysninger for Folketinget, så er det en meget alvorlig sag,« siger Jonas Dahl.

Den trussel som SFs gruppeformand fremsætter skal læses med flere forbehold.

Dels kommer den på en dag, hvor partiet på forsiden af Berlingske har været under skarp anklage om bevidste løgne fra netop de Radikale i forbindelse med den betændte dagpengedabat.

Dels må truslen læses med det forbehold, at en fyring kun kommer på tale, hvis Lidegaard bevidst har løjet over for Folketinget. Det er næppe tilfældet. Folketinget fik ikke de rigtige information - oplysningen om de virkelige konsekvens af lovgivningen - i den rette sammenhæng. Nuvel, men Lidegaard var i Kina under tredjebehandlingen og var derfor ikke selv til stede under selve vedtagelsen. Derudover har han i et svar til Folketingets klima- og energiudvalg senere samme dag givet de korrekte oplysninger.

Skal SF gøre alvor af deres trussel, skal partiet kunne legitimere, at Rigsrevisionens rapport og Statsrevisorernes efterfølgende kritik er så skelsættende, at man få måneder inden er kommende valg vil kaste regeringen ud i en ny ministerrokade og fyrer én af de mest profilerede ministre på gråt papir.

Solcellelovgivningen blev vedtaget af alle Folketingets partier med undtagelse af Liberal Alliance. Og netop Liberal Alliance kalder i dag sagen for en farce:

»Når en regeringen går til valg på god regeringsførelse, bør man leve op til det. Men en stribe sager understreger jo, at regeringen har gjort det stik modsatte,« lyder det fra partiets politiske ordfører, Simon Emil Ammitzbøll.

Det har endnu ikke været muligt at få en kommentar fra den tidligere klima- og energiminister Martin Lidegaard.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.