Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Statsrevisorer om DR's hestesag: Der er ikke mere at komme efter

DR betalte 70.000 kroner for at fragte en hest til USA. Folketingets vagthund lukker nu sagen endeligt.

København. Der er ikke mere at komme efter i sagen om DR's betaling af en hestetransport til USA.

Det er budskabet fra Statsrevisorerne, der ikke kræver yderligere undersøgelser af DR's økonomi.

Det skriver netavisen Altinget.

- Det eneste, der har fundet sted, som ikke er helt ok, det er betalingen af hestetransporten. Alt andet er ok, siger formand for Statsrevisorerne Peder Larsen til Altinget og tilføjer:

- Derfor får det os ikke til at foretage yderligere, og vi opfordrer ikke Rigsrevisionen til foretage sig yderligere. Så sagen er afsluttet.

Statsrevisorer understreger dog, at betalingen af hestetransporten aldrig skulle have fundet sted.

- Det burde de selvfølgelig ikke have gjort, men det kan ikke laves om. Men det nummer skal de selvfølgelig ikke lave en anden gang, siger Peder Larsen.

Tidligere i januar kom det frem, at DR havde betalt omkring 70.000 kroner for at transportere deres USA-korrespondent Johannes Langkildes kones hest til USA.

Det vakte en del kritik fra Christiansborg, og Statsrevisorerne besluttede at behandle sagen.

Statsrevisorerne mødtes onsdag eftermiddag, hvor de fik en orientering fra Rigsrevisionen, der fredag havde modtaget en omfattende redegørelse fra DR.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.