Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Læs

Statsminister Helle Thorning-Schmidts nytårstale 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidt, Nytårstale, 2014/2015.
Statsminister Helle Thorning-Schmidt, Nytårstale, 2014/2015.

God aften.

En torsdag i december sad jeg på gulvet i en stue i Valby. Jeg havde Holger på seks

måneder på skødet. Jeg var på besøg i mødregruppen.

Og er der noget mere livsbekræftende end at blive hevet i næsen af en nysgerrig

baby?

Børn er dejlige. De er det vigtigste, vi har. Hvis vi bliver spurgt om, hvad der betyder

mest for os i livet, så vil de fleste svare: Vores børn.

Det vil jeg i hvert fald.

Men børn er ikke kun vigtige for deres forældre og bedsteforældre. De er vores fælles

fremtid.

Derfor skal vores børn og unge lære mere. De har fået flere timer i skolen. Og de skal

have endnu bedre undervisning på erhvervsuddannelser og gymnasier.

Nu er tiden kommet til de helt små.

Det er de tidlige år, der former Holger og andre små børn. De skal have en barndom

med tryghed og nærvær. Med glæde og leg.

Vi har valgt at sætte penge af til lidt flere pædagoger i vuggestuer og børnehaver.

Men vi er ikke færdige.

Vi skal have bedre daginstitutioner og dagpleje, end vi har i dag. Børnene skal trives,

lære og udvikle sig.

Vi skal investere i vores fremtid.

Det kan vi gøre, fordi det går bedre i Danmark.

Kære danskere.

Jeg har været statsminister siden 2011. Og jeg ved godt, at ikke alt, hvad regeringen

har gjort, er lige populært.

Det har jeg bemærket. Tro det eller ej.

Men min opgave er at gøre det, som er bedst for Danmark. Ikke kun bedst for i dag,

men også for i morgen.

Og de valg, jeg har truffet, står jeg ved. Ansvaret er mit. Jeg arbejder videre.

Om det er godt nok, er i sidste ende jeres afgørelse.

Det vigtigste for mig er, at Danmark i dag er i bedre form.

Vi har fået styr på pengene. Udlandet har tillid til os. Renten er lav.

Boligmarkedet har det bedre. Og virksomhederne har fået flere ordrer i bøgerne.

Mange familier mærker, at de har fået lidt flere penge til sig selv. Det er godt. Og de

ældre, der har mindst, har fået en lidt større ældrecheck.

Og det, der glæder mig allermest, er, at flere mennesker er kommet i arbejde. Og

færre mangler et job.

Det går fremad i Danmark.

Det måtte godt gå hurtigere. Det ønsker vi alle sammen. Men ude i verden går det

desværre noget trægt med væksten.

Jeg er glad for, at regeringens politik virker. Retningen er klar.

I 2015 vil flere danskere mærke, at det går bedre.Vi har skruet ned for

virksomhedernes afgifter og op for konkurrenceevnen. For det er godt for os alle

sammen, når danske virksomheder har fremgang.

Og vi bliver ved.

Regeringen vil lægge nye forslag frem. Forslag, der skal skabe mere vækst.

Vi handler. Og vi passer på hinanden.

For nogle måneder siden mødte jeg en ung kvinde, som gjorde et stort indtryk på mig.

Hun hedder Laura og er 21 år.

Faren drak gennem hendes barndom. Og selvom hendes mor var der for hende, så

prægede det familien.

Det var svært at tale med kammeraterne i skolen om, hvordan hun havde det

derhjemme.

Men Laura valgte at tage ansvar for sit eget liv. Hun søgte hjælp, og hun fik den.

I dag er det så Laura, der hjælper. Hun støtter børn og unge i samme situation, som

hun selv var i dengang.

Det har jeg stor respekt for.

Mange arbejder frivilligt ligesom Laura. Og jeg vil gerne sige tak til jer alle sammen.

For uden jer ville vi leve i en kold tid. Det gør vi ikke. Vi lever i verdens bedste land.

Jeg ved godt, at der er nogle, der synes, vi betaler rigeligt i skat. Men tænk over alt

det, vi får for pengene. Børn og unge kan tage en god uddannelse. Hvis du er syg, får

du hjælp. Og i Danmark bliver du ikke fattig, fordi du bliver gammel.

Det er ikke kommet af sig selv.

Vi har besluttet med hinanden, at Danmark skal være et stærkt fællesskab. Det har

taget mange år at bygge op.

Og vores bedstemødre og bedstefædre støbte fundamentet.

En af dem har sagt det sådan her:

”Samfundet kan blive koldt og umenneskeligt, hvis ikke vi forstår at bruge velstanden

på den rigtige måde.”

Det var Anker Jørgensen i en nytårstale for næsten 40 år siden.

Noget af det stærkeste ved Danmark er, at vi stiller krav til hinanden. Her er tryghed

for den enkelte. Men vi skal også hver især yde vores.

Er du uden arbejde, så skal du tage det arbejde, der er. Selvfølgelig. Det er kun

rimeligt.

Men vi må også huske, at alle kan få brug for hjælp. Måske lukkede din arbejdsplads.

Måske har du haft problemer, siden du mistede dit job.

Der skal være tryghed.

Derfor skal vi også have et nyt dagpengesystem.

Alt for mange har opbrugt deres dagpengeret. Og endnu flere frygter, at næste gang

kan det være deres tur. Til først at miste jobbet. Og derefter understøttelsen. Det er en

stor utryghed for mange familier.

Sidste gang reglerne blev ændret, tænkte man sig ikke godt nok om. Jeg vil gøre det

rigtigt.

Jeg ønsker et dagpengesystem, hvor færre mister dagpengene. Det giver tryghed til

flere.

Og derfor håber jeg, at Folketinget efter valget bliver sammensat på en måde, så vi

kan få et nyt og bedre dagpengesystem.

Fælles løsninger er de bedste.

Det gælder også, når vi skal tage imod flygtninge.

Jeg er ikke i tvivl om, at vi hjælper flest og bedst ved at hjælpe ude i verden. Det gør

Danmark. Og det betyder meget for børn på flugt, syge på hospitaler og familier i

flygtningelejre.

Der kommer også flygtninge til Danmark. Dem skal vi tage ordentligt imod. Og det

gør danskerne. Med lokale indsamlinger. Ved at arrangere en fodboldkamp. Eller et

danskkursus. Der er megen gæstfrihed.

Men vi skal også kunne følge med.

Derfor strammer vi mulighederne for familiesammenføring. Og derfor strammer vi

reglerne for asyl. Det er første gang i 12 år, at det sker.

Her og nu står vi med en ny gruppe flygtninge. Og denne gang skal det lykkes.

For hvordan er det gået de flygtninge, der allerede er i Danmark? Er integrationen

lykkedes? Nej. Kendsgerningen er, at alt for mange er havnet på kontanthjælp.

Vi skal undgå fortidens fejl.

Her i aften vil jeg sige helt tydeligt: Flygtninge skal ikke gøres til klienter.

Hvis du kommer til Danmark, skal du selvfølgelig arbejde. Du skal bruge det, du kan.

Du skal lære sproget og ud blandt danske kolleger. Du skal opleve, hvordan vi gør

tingene her i landet.

Så mange som muligt skal i gang på en arbejdsplads. Og andre kan tage fat på nogle

af de opgaver, som vi også skal have klaret. Der er strande, hvor der skal ryddes op.

Der er daginstitutioner, hvor sandkassen eller gyngen skal repareres.

De nye flygtninge skal arbejde, uanset hvor lang tid de skal være i Danmark. Og

hvorfor stoppe her?

Hvad med de flygtninge og indvandrere, der har været her i 5 eller 10 år – måske

længere? Men som stadig ikke forsørger sig selv.

Måske har de manglet viljen. Måske blev der ikke stillet de rigtige krav. Måske har

de ikke fået chancen. Den skal de have nu.

Jeg er vokset op på Københavns Vestegn. Dengang i 70’erne kom der mange

indvandrere til Danmark. Og jeg har set, hvad det betyder, om man har et arbejde

eller ej.

Der er brug for at gøre noget ekstra.

Derfor vil jeg ændre vilkårene for flygtninge og indvandrere, der er på kontanthjælp.

De skal arbejde mere for ydelsen, og det skal helst være på en arbejdsplads. For målet

er at få et rigtigt job. I første omgang skal de nye vilkår gælde i to år.

Jeg ønsker et fællesskab, hvor alle yder det, de kan. Jeg tror på, at det giver større

livsglæde for den enkelte. Og et bedre samfund for alle.

De mange flygtninge minder os om, at verden er rykket tættere på.

Vi er et lille land. Men vi har en stolt tradition for at hjælpe, hvor der er krig og nød.

Vi påtager os et ansvar. Og det kan vi kun gøre, fordi der er danskere, der hver især

gør en forskel.

Jeg tænker på de soldater, vi fortsat har i Afghanistan. Vores jagerpiloter i luften over

Irak. De danske eksperter, der træner kurdiske og irakiske styrker.

Og jeg tænker på de danske sygeplejersker, læger og beredskabsfolk, der er taget til

Port Loko i Sierra Leone.

De har forladt en tryg hverdag for at hjælpe mennesker med den dødelige og

smitsomme sygdom ebola. Det er en farlig opgave.

Ja, det er ægte heltemod.

Vi sender en tak til jer alle herhjemmefra.

At vi selv og vores familie er sunde og raske. Det betyder meget for os alle sammen.

Sundhed giver glæde i livet.

Omvendt er det hårdt, når sygdom spænder ben for vores liv.

Når du er syg, er du sårbar. Der er steder i verden, hvor man ud over sygdommen

også skal trækkes med økonomiske bekymringer.

Kan jeg betale regningen til sygehuset? Har jeg råd til medicinen? Sådan er det ikke

herhjemme. Sådan må det aldrig blive.

I Danmark skal vi ikke stå alene, hvis vi er syge.

Vi har god og gratis sundhed. Det vil jeg bevare.

Kræft er en frygtelig sygdom, som mange af os har haft tæt inde på livet.

Men hvis kræft bliver opdaget tidligere, kan flere blive raske. Det kræver ressourcer.

Dem har vi sat af.

Sygdomme som diabetes, gigt eller KOL rammer især mange ældre.

Men hvis vi hurtigere finder ud af, hvad mennesker fejler. Og hvis vi bliver dygtigere

til at behandle undervejs. Så kan mange leve længere. Og mange ældre kan leve

bedre.

Kender I stolegymnastik? Det gør jeg. For jeg har besøgt en flok skønne damer på

Egecentret i Sorø. Den ældste var Else på 93 år.

Damerne – og de to mænd, som også var med – lagde ud med at sidde på en stol og

strække benene. Så røg armene i vejret. Der blev gået til den.

Og efter gymnastikken blev stolene så sat tilbage, rundt om bordene, og vi hyggede

os med kaffe og kage.

Det var en dejlig eftermiddag. Sådan en alderdom har du fortjent efter et langt liv. Og

det kan du få, hvis helbredet tillader det. Vi skal passe på vores ældre.

Regeringen har sat flere penge af til sundhed end nogensinde før.

Og vi har pengene. Det har man ikke, hvis man går ind for nulvækst.

Kære alle sammen.

Jeg lægger stor vægt på, at økonomien er i orden. Det har I nok bemærket.

Men det med pengene er jo kun vigtigt, fordi noget andet er endnu vigtigere. At vi

har et arbejde. At vores børn er trygge. At de ældre har det godt. At vi selv og vores

nærmeste er sunde og raske.

I Danmark gør vi tingene på vores egen måde. Vi fordeler velstanden. Vi hjælper

hinanden.

Jeg ved, at mange er bekymrede for, om vi også har vores velfærd i fremtiden. Vil vi

have penge til gode sygehuse? Vil der være arbejde at få? Vil vores børn få en tryg

fremtid?

Det er bekymringer, vi skal tage alvorligt. Men vi skal ikke lade os lamme af dem. Vi

skal handle.

Det er vores – og kun vores <saxo:ch value="226 128 147"/> valg, hvilket Danmark vi har. Det er os selv, der

bestemmer.

Jeg vil en fælles fremtid, hvor vi bliver ved med at stille krav til hinanden. Ellers

hænger økonomien ikke sammen. Og så går det ud over børnene, de ældre og de

syge.

Jeg vil gøre tingene på en ny måde, hvis den gamle måde ikke er god nok. Også selv

om nogle bliver utilfredse undervejs.

Og jeg vil i de næste år bruge lidt flere penge på vores fælles velfærd. For ellers slår

vores fællesskab revner.

Kære danskere.

Det går fremad. Vi er på vej ud af krisen. Og det er godt.

Men det bedste er, at vi har bevaret vores solidaritet. Det har vi valgt. Og det er der

ikke mange lande, der kan gøre os efter.

Vi er på rette kurs. Det er nu, vi skal holde fast. Der er ikke plads til eksperimenter.

Vi skal passe på det Danmark, vi kender.

Godt nytår

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.