Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Staten scorer millioner på fejlskøn af asyltal

S og R er vrede over, at et fejlskøn af asyltal indbringer statskassen millioner taget fra udviklingsbistand.

København. Regeringen skød over mål, da den i midten af december fastholdt, at der ville komme 10.000 asylsøgere til Danmark i 2016.

Ifølge Politiken kom der nemlig kun 6300. Det viser en sammentælling af politiets ugentlige tal i december lagt sammen med de seneste officielle tal for november sidste år.

Fejlskønnet indbringer statskassen et stort millionbeløb.

Pengene til asylmodtagelse blev i første omgang taget fra udviklingsbistand, herunder i Syriens nærområder, og kan ikke føres tilbage.

Både Socialdemokratiet og De Radikale er vrede over, at regeringen gerne justerer asyltallet op og tager penge fra udviklingsbistanden for at finansiere tilstrømningen, men ikke vil sætte det ned, hvis det er for højt sat.

- Jeg er helt sikker på, at vi taler om et trecifret millionbeløb - alt mellem 100 og 400 millioner kroner - og det gør mig virkelig vred.

- Vi advarede om, at det her kunne ske så sent som i december, siger den radikale finansordfører Martin Lidegaard til Politiken.

Og Socialdemokratiets finansordfører, Benny Engelbrecht, følger trop:

- Vi var ikke forberedt på den manøvre. Det er lige lovlig smart.

Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) kunne mandag ikke stille op til interview med Politiken.

Men ministeriet understreger, at det afgørende er, hvor mange penge der bliver brugt på flygtningemodtagelsen. Og det afhænger af meget andet end antallet, lyder det i et svar til Politiken.

Det præcise beløb, der er gået tilbage til statskassen, bliver først opgjort i marts.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.