Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Stadigt færre danskere er på offentlig forsørgelse. Men det er ikke godt nok, mener cheføkonom

Antallet af danskere på offentlige ydelser er faldet markant, viser ny opgørelse fra Beskæftigelsesministeriet. Men der er mere at komme efter, argumenterer Steen Bocian, cheføkonom i Dansk Erhverv.

Se mere
Selv om antallet af personer på offentlig ydelse i Danmark er det laveste siden 2008, er det stadig for højt, mener Steen Bocian, cheføkonom i Dansk Erhverv: »Jeg vil stille spørgsmål ved, om det er humanistisk at ekskludere 700.000 mennesker i den erhvervsaktive alder fra arbejdsmarkedet.«
Selv om antallet af personer på offentlig ydelse i Danmark er det laveste siden 2008, er det stadig for højt, mener Steen Bocian, cheføkonom i Dansk Erhverv: »Jeg vil stille spørgsmål ved, om det er humanistisk at ekskludere 700.000 mennesker i den erhvervsaktive alder fra arbejdsmarkedet.«

Antallet af personer på offentlig ydelse i Danmark er det laveste siden 2008.

Nærmere bestemt viser en ny opgørelse fra Beskæftigelsesministeriet ifølge dagbladet Børsen, at antallet af 16-66-årige danskere, som modtager dagpenge, kontanthjælp, efterløn, sygedagpenge eller anden ydelse, i december 2016 var på 698.639 personer. Det er et fald på 4,13 pct. i forhold til januar 2015.

»Det er rigtig glædeligt, at vi nu har gang i et opsving, som sikrer, at folk kommer i job. Det fortæller også, at nogle af de reformer, der er blevet gennemført, faktisk virker efter hensigten, selv om de har været meget upopulære,« siger Steen Bocian, cheføkonom i interesseorganisationen Dansk Erhverv, og peger på, at især efterlønsreformen har gjort en forskel.

Desuden skal Beskæftigelsesministeriets tal ifølge cheføkonomen læses som endnu et søm i kisten på den lange, dybe krise. Han beskriver 2016 som et langt farvel til samme, i den forstand at der i løbet af året blev skabt ca. 50.000 nye jobs i Danmark.

Behov for yderligere reformer?

Derudover rammer Beskæftigelsesministeriets tal ind i diskussionen om, hvorvidt der fremover er behov for yderligere reformer, som skal flytte danskere fra passiv forsørgelse og ud på arbejdsmarkedet.

Nej, mener Nina Smith, som er professor i nationaløkonomi ved Aarhus Universitet, tidligere økonomisk vismand og har været en drivende kraft bag mange af de seneste godt 25 års arbejdsmarkedsreformer.

»Vi har altid haft mennesker i den erhvervsaktive alder, som ikke kan arbejde. Problemet er, at vores samfund er kommet derhen, hvor vi i omsorg for vores medborgere vil aktivere folk, der kun kan arbejde en time om ugen. Man begynder at tænke: Er det omsorg? Ville man opfatte det som humanistisk omsorg, hvis man stod i samme situation?« sagde Nina Smith f.eks. i januar til Berlingske.

Plag ikke folk

Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti er enige med Nina Smith og andre fremtrædende økonomer, som støtter synspunktet. Og i et interview med Berlingske satte Socialdemokratiets gruppeformand, Henrik Sass Larsen, i januar punktum for partiets reformlyst.

Den kulminerende måske, da Helle Thorning-Schmidt som Socialdemokratisk statsminister bemærkede, at Danmark i kølvandet på krisen var gået »reformamok«.

»På et tidspunkt var det vigtigt at gøre noget i forhold til arbejdsudbuddet og stramme bardunerne. Nu har vi været der, gjort arbejdet. Derfor er det tid til at sadle om,« sagde Henrik Sass Larsen blandt andet.

»Man skal passe på med at forfølge mennesker, som reelt ikke har noget arbejdspotentiale at give af, med mindre man piner og plager dem meget kraftigt,« sagde S-gruppeformanden også.

Omvendt mener Dansk Erhvervs Steen Bocian fortsat, at der er et stort behov for arbejdsmarkedsreformer. Ikke mindst fordi jobskabelsens aktuelle tempo vil indebære, at virksomheder i højere grad kommer til at mangle arbejdskraft. Cheføkonomen nævner f.eks., at danskerne kunne arbejde flere timer ugentligt. Og så kalder han flygtninge og indvandrere for »en af de store reservegrupper«, i og med de har en meget lav arbejdsdeltagelse.

»Jeg vil stille spørgsmål ved, om det er humanistisk at ekskludere 700.000 mennesker i den erhvervsaktive alder fra arbejdsmarkedet. Måske er det mere humanistisk at gøre, hvad man kan, for at få dem væk fra parkering på offentlig ydelse og ind på arbejdsmarkedet,« siger Steen Bocian og fortsætter:

Stort skjult potentiale

»Det er klart, at reformer for nogles vedkommende gør ondt. Og man skal heller ikke gøre det med bind for øjnene. Men med eksempelvis efterlønsreformen er det lykkes at hæve beskæftigelsen, uden at væsentligt flere er kommet på sygedagpenge eller andre offentlige ydelser.«

En stor del af de offentligt forsørgede er personer på førtidspension, i fleksjob, på ledighedsydelse, i ressourceforløb, revalidering og forrrevalidering. Samlet set er den gruppe på 317.134 personer, og antallet er ikke faldet siden januar 2015, skriver Børsen.

Dertil bemærker beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V):

»Jeg mener ikke, at det er det, som vi skal være mest bekymrede over. Der vil være mennesker i det her samfund, som af den ene eller anden årsag ikke kan bidrage, og som har brug for et offentligt sikkerhedsnet. Der, hvor vi stadig har et kæmpestort skjult potentiale, er i forhold til de 30.000 jobparate kontanthjælpsmodtagere, der kan komme ud på arbejdsmarkedet,« siger ministeren til Børsen.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.