Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Spidskandidaterne

Græsk euro-exit kan håndteres

Bendt Bendtsen (K)
Bendt Bendtsen (K)

Om ganske kort tid kan vi stå i den situation, at Grækenlands medlemskab af euroen kommer under pres igen. Det kan ske, hvis det ekstremistiske venstreorienterede parti Syriza kommer til magten efter det græske valg den 25. januar. Syriza har meddelt, at de ikke ønsker at tilbagebetale de lån, som EU-landene og Valutafonden (IMF) har hjulpet grækerne med for at overkomme krisen. De græske renter er på den baggrund allerede steget, og hvis den finansielle uro spidser til, kan det i sidste ende udløse et græsk farvel til euroen – frivilligt eller ufrivilligt.

Den græske euro-tragedie fortsætter.

Jeg er fuldstændig enig med den tyske kansler Angela Merkel, der siger, at Grækenland aldrig skulle være lukket ind i euroen. De kom med, fordi de blandt andet fiflede med deres budgetter, så de så bedre ud, end de var i realiteten. Og vi må også erkende, at euroen blev født med konstruktionsfejl, som vi først nu er ved at rette op på.

Og da grækerne endelig blev lukket ind i eurovarmen fortsatte de bare med uansvarlig økonomisk politik og gældsætning. Derfor undrer det hverken mig eller ret mange andre, at Grækenland var det EU-land, der blev allerhårdest ramt, da finanskrisen ramte os alle for seks år siden.

Tyske regeringskilder har ladet forstå, at EU økonomisk set håndterer et græsk farvel til euroen. Årsagen er, at vi ikke længere skal frygte for dominoeffekten: Altså at Portugal, Irland og Spanien (af finansmarkederne) ville blive tvunget ud af euroen på grund af deres gældsproblemer. Alle disse lande anses for at være kommet over på den sikre side af hegnet.

Politisk set vil en græsk exit naturligvis være et slag for euroen. Men også det er til at håndtere. For det er jo ikke sådan, at euroen generelt har mistet politisk opbakning. Se bare på de baltiske lande: Letland valgte - trods krisen - euroen til i januar 2014, og Litauen skiftede deres valuta litas ud med euro ved dette årsskifte og blev dermed euroland nummer 19. Det kunne de gøre, fordi de have gjort deres hjemmearbejde og ført en sund økonomisk politik og dermed kvalificeret sig på regelret vis.

De baltiske lande valgte euro, fordi de ved, at euroen på den lange bane bringer dem økonomisk stabilitet, men de ved også, at det kræver økonomisk disciplin at være med i klubben.

Grækenland ser ud til i sin tid at have valgt euro, fordi det gav dem en kortvarig gevinst i form af lavere renter, men de var ikke villige til at gøre deres hjemmearbejde. Dem kan vi godt lade glide ud af euro-samarbejdet igen, hvis det bliver relevant.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.