Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Spidskandidaterne

Danmark skal med i EU’s bankunion

Morten Helveg Petersen (R)
Morten Helveg Petersen (R)

Da gældskrisen ramte Europa stod det klart, hvor vigtigt det er med en solid og stabil banksektor. Banksektoren er en livsnerve i vores virksomheder og hele den finansielle sektor. Derfor har det været vigtigt at finde ud af, hvordan vi mindsker den finansielle usikkerhed og stabiliserer de finansielle markeder, så vi ikke havner i en ny gældskrise. Den bekymring har EU taget seriøst. Bankunionen er næste skridt på vejen.

En bankunion er en indlysende god ide. Først og fremmest fordi en bankunion betyder mere samarbejde på et område, hvor europæisk samarbejde giver den bedste mening.

I dag i Berlingske beskriver nationalbankdirektør Lars Rohde, hvordan det kan få konsekvenser for bankerne, hvis Danmark står uden for det europæiske samarbejde om bankunionen. Lars Rohdes synspunkter omkring bankunionen er velkendte. Det er synspunkter, som jeg har stor forståelse for.

Fra radikal side har vi hele tiden haft som krav, at ikke-eurolande kan deltage på lige fod med eurolande, at realkreditten er sikret, og at det er bankerne og ikke skatteyderne, som betaler for fremtidige bankkrak. Meget tyder på, at alt dette lykkedes, blandt andet takket være godt arbejde fra Margrethe Vestager og Morten Østergaard.

Derfor bakker jeg op om, at Danmark går med i bankunionen. Når Nationalbankens direktør advarer mod at stå uden for, er det fordi han ved, at det vil styrke den finansielle stabilitet at have en fælles myndighed, der forventes at være bedre til at forebygge, forudse og håndtere finansielle kriser.

For borgerne er det vigtigt, at deres penge er sikre, og at en eventuel ny finanskrise ikke betyder, at de mister alt hvad de har. Bankunionen vil både være en fordel for de store og de små.

Virksomhedsejere, iværksættere og den finansielle sektor generelt vil vinde stort på, at vi får større sikkerhed omkring den finansielle sektor. Det forholder sig  jo sådan, at et sundt og velfungerende banksamarbejde er afgørende for euroens stabilitet.

Så EU's bankunion er en stor fordel for Danmark. Den værner borgerne mod nye finanskriser. Og bankerne betaler selv for at redde nødlidende banker. Det er EU’s opgave at sikre de bedste vilkår for borgerne og virksomhederne. Bankunionen er et eksempel på, at EU tager den opgave meget seriøst. Og jeg håber i den grad, at Danmark bliver deltager i et meget stort og seriøst samarbejde om bankerne i Europa.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.