Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Sosuer får kun begrænset gavn af pensionsforslag

Det vil gøre ondt i privatøkonomien, hvis lav- og mellemindkomster skal bruge foreslået pensionsmodel.

Se mere

København. Et forslag om en ny pensionsordning, der skal løse problemet med, at det for en voksende gruppe af danskere ikke kan betale sig at spare op til pension, møder kritik fra pensionsbranchen.

Forslaget er for komplekst og rammer skævt, er vurderingen hos de pensionsselskaber, Ritzau har talt med.

Regeringens model går ud på, at man fem år før pensionsalderen skal kunne indbetale 55.000 kroner årligt efter skat på en særlig aldersopsparing.

Den udmærker sig ved, at offentlige ydelser som boligsikring og ældrecheck ikke modregnes.

Men 55.000 kroner er et alt for højt beløb, vurderer Torsten Fels, der er direktør i pensionskassen Pensam, hvor blandt andet sosu-assistenter sparer op til alderdommen.

- Det er vanskeligt for vores kunder at gøre brug af, siger Torsten Fels.

En sosu-assistent, der tjener cirka 300.000 kroner om året, sparer cirka 35.000 årligt op til pensionen, oplyser Pensam.

Skal han eller hun spare det samme beløb op på en aldersopsparing, betyder det 13.000 mindre i rådighedsbeløb om året i årene op til pensionen sammenlignet med i dag.

For indbetalinger til en aldersopsparing skal man nemlig betale skat af først. Det skal man ikke af de nuværende arbejdsmarkedspensioner.

Og skulle sosu-assistenten udnytte den mulighed, regeringen lægger op til, fuldt ud, ville rådighedsbeløbet falde 33.000 kroner årligt, de fem år før pension.

- Modellen bærer præg af, at den er lavet i et regneark. Hvis man bare ganger og dividerer, kan man godt få frem, at det kan løse samspilsproblemet, mener Torsten Fels.

- Men hvis man kigger på den økonomi, en sosu eller en brandmand har, så er der altså ikke plads til det, siger han.

Samspilsproblemerne i pensionssystemet rammer folk, der har privat pensionsopsparing, men ikke så meget, at de er helt ude over at kunne få offentlige ydelser i alderdommen.

Det vil i praksis sige folk, der tjener op i nærheden af 400.000 kroner årligt, oplyser Peter Damgaard, direktør i pensionskassen PKA.

Det er blandt andet hans medlemmer, for eksempel sygeplejersker, der kan få problemer med modregning. Han så gerne, at perioden med aldersopsparing blev længere, end regeringen lægger op til.

Så kunne beløbet til gengæld sættes ned.

- Vi har mange kvindelige medlemmer. Der er en tendens til, at de stopper lidt før mændene. Og derfor får de ikke den samme glæde af det, siger Peter Damgaard.

- Hvis man startede det syv-otte år før pensionsladeren med et lavere loft, ville vores medlemmer kunne få større glæde af det. Og de er nogle af dem, der kommer i klemme, som det ser ud nu, siger han.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.