Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Somaliere udvises af Danmark efter ny behandling af sager

Fire somaliere skal rejse ud af landet inden en måned, selv om FN mener, at deres liv kan være i fare.

Se mere
Udlændingeminister Inger Støjberg (V) mener, at blot fordi, man på et tidspunkt har fået prædikatet flytning, er det ikke det samme, som at man skal være i Danmark resten af livet. Scanpix/Liselotte Sabroe
Udlændingeminister Inger Støjberg (V) mener, at blot fordi, man på et tidspunkt har fået prædikatet flytning, er det ikke det samme, som at man skal være i Danmark resten af livet. Scanpix/Liselotte Sabroe

København. Fire somaliske flygtninge har fået inddraget deres opholdstilladelse. De skal dermed rejse hjem til Somalia inden for en måned.

Det skriver Politiken.

Baggrunden er, at der er truffet afgørelse i de første af i alt 800 sager, hvor tidligere tildelte opholdstilladelser til somaliere skal genbehandles.

Det oplyser Udlændingestyrelsen til avisen.

Inddragelserne sker, på trods af at adskillige rapporter og flere organisationer advarer mod at sende somaliere hjem.

Blandt andet er FN's Flygtningeorganisation, UNHCR, stærkt kritisk og mener, at de pågældendes liv kan være i fare.

- Sikkerhedssituationen i Somalia er stadig omskiftelig, og civile er fortsat i alvorlig grad påvirket af vold og konflikt. Der rapporteres om drab, udbredt seksuel- og kønsbaseret vold samt tvangsrekruttering af børn, skriver UNHCR i en mail til Politiken.

Ifølge en lovændring fra 2015 kan de danske myndigheder inddrage opholdstilladelser, så længe situationen i hjemlandet er forbedret. Også selv om den fortsat er alvorlig og uforudsigelig.

Seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier Peter Albrecht kalder det "farligt" og "helt sort" at udvise somaliske flygtninge.

- Man risikerer at sende dem tilbage til at blive slået ihjel. Og de danske myndigheder har ikke mulighed for at følge dem og vide, hvad der rent faktisk sker, siger han til Politiken.

Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) siger, at hun er "opmærksom på kritikken fra UNHCR"

- Men at en person på et tidspunkt har fået prædikatet flygtning, er efter regeringens mening absolut ikke det samme, som at man for tid og evighed skal være i Danmark, skriver hun i en mail til Politiken.

Socialdemokratiet, der som regeringsparti 2015 var med til at gennemføre lovændringen, bakker op om regeringens linje.

- Der kommer så mange flygtninge, der vitterligt flygter fra død og ødelæggelse, at det er vigtigt, at alle disponible ressourcer går til at hjælpe dem og ikke folk, der måske ikke længere har behovet, skriver udlændingeordfører Dan Jørgensen i en kommentar til Ritzau.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.