Du er logget ind

Din profil kan bruges på berlingske.dk, business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Soldaterforening rystet over radikal krigskritik

De Radikale har selv været med til at sende soldaterne til Afghanistan. Det må være rystende for vores drenge at høre partiets udmelding i dag, lyder det fra Centralforeningen for Stampersonel.

Her bliver de hjemvendte soldater fra Afghanistan hold 14 fejret i Holstebro. Men ifølge de radikale burde de aldrig have været af sted.
Her bliver de hjemvendte soldater fra Afghanistan hold 14 fejret i Holstebro. Men ifølge de radikale burde de aldrig have været af sted.

De Radikales udmelding om den danske indsats i Afghanistan vækker undren hos den største personelorganisation i forsvaret.

I tirsdagens Berlingske slår partiets forsvarsordfører Zenia Stampe (R) fast, at det var en »umulig opgave« at nedkæmpe hele Taleban og forvandle et ekstremistisk samfund til et demokrati på ti år.

Men den efterrationalisering er decideret »mærkelig«, mener Helle Kolding, der er presseansvarlig i Centralforeningen for Stampersonel.

»Man må formode, at når politikerne sender vores drenge ud, så er det til en opgave, som de kan løfte. Det er i den tro, de går ud og slås,« siger hun.

»Jeg synes, det er meget vigtigt, at de soldater, vi sender ud, har et meget klart mandat, og at politikerne ikke bagefter siger, »det var bare ærgerligt, den opgave skulle de slet ikke have været på«. Vi har en tro på, at der er en mening med det, når politikerne sender vores folk ud,« fastslår Helle Kolding.

Hun peger på, at det er sent, at de Radikale kommer til deres konklusion, når danske soldater har været udsendt i mere end et årti.

»De Radikale har jo selv været med til at sende dem af sted. Det må være rystende for vores drenge at høre det i dag. Vi hører fra dem, at de selv føler, at de har gjort en forskel, som også har givet deres afsavn mening,« forklarer Helle Kolding.

Zenia Stampe understreger, at hun mener, at det var rigtigt at gå ind i Afghanistan, men at det var en fejl at tro, at man kunne nedkæmpe Taleban overalt i landet. Hun peger desuden på, at forsvaret blot fulgte en politisk ordre.

»Forsvaret skal ikke bebrejdes, for det gjorde, som det fik besked på, men jeg synes, at det er vigtigt, at vi efterfølgende kan tage diskussionen og ikke mindst lære af denne krig,« siger hun til Berlingske.

Den pointe er Helle Kolding enig i.

»Hun opfordrer til, at der bliver en debat omkring det, og det er selvfølgelig meget rart, hvis man står foran en anden opgave i fremtiden, som skal løses,« siger hun.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.