Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Soldater: Bevogtning vil ramme andre opgaver i forsvaret

Soldaterfagforening er åben for at hjælpe politiet med opgaver. Men det vil kræve uddannelse og prioritering.

Arkivfoto
Arkivfoto

Forsvaret kan godt hjælpe det pressede politi med at bevogte mulige terrormål. Men der sidder ikke soldater og venter på arbejde, så politikerne må finde ud af, hvad de så vil nedprioritere i forsvaret.

Sådan lyder det fra formand Jesper K. Hansen fra Centralforeningen for stampersonel. Det er den største fagforening for ansatte i Forsvaret.

- Vi vil godt kunne hjælpe. Men det, vi plejer at gøre, er at sikre områder. At stå vagt ved et civilt sted som en synagoge er en helt anden opgave, så det vil kræve uddannelse, siger han.

Der tegner sig mandag flertal på Christiansborg for at lade forsvaret hjælpe politiet med bevogtningsopgaver.

Politiet har siden sidste års angreb mod Krudttønden og synagogen i Krystalgade oparbejdet store bunker overarbejde. Men der er også meget overarbejde i forsvaret, påpeger Jesper K. Hansen.

- Vi er i samme situation som politiet i forhold til over- og merarbejde. Det er ikke sådan, at der sidder en hel masse soldater og venter på, at de skal få nogle opgaver. Forsvaret vil også skulle prioritere nogle opgaver ned for at kunne løse de nye opgaver.

Forsvarets militærpoliti vil ifølge Jesper K. Hansen hurtigt kunne overtage politiets bevogtningsopgaver, men andre faggrupper i Forsvaret vil skulle have ekstra uddannelse.

Det vil efter hans bedste bud på stående fod kunne klares på en måned eller to. Men hvis Folketinget beslutter sig for at rykke folk fra forsvaret ud til bevogtningsopgaver, må man skære ned på forsvarets egne opgaver, pointerer Jesper K. Hansen.

- Jeg kunne forestille mig, at det kunne være nogle af de opgaver, man har i forhold til suverænitetshåndhævelse i Baltikum, men det skal du spørge forsvarschefen om, siger han.

Forslaget har ifølge TV 2 opbakning fra Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, De Konservative og Socialdemokraterne.

Venstre ser etiske og praktiske problemer i forslaget, men justitsminister Søren Pind (V) har ifølge retsordfører Preben Bang Henriksen (V) været inde på, at nogle bevogtningsopgaver måske kunne løses af militærpersonale eller andre faggrupper.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.