Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Solcelleejere stævner stat for brudt aftale

Energiministeriet bryder aftale, mener solcelleejernes forening, Denfo, som stævner ministeriet for løftebrud.

Arkivfoto:  (Foto: Henning Bagger/Scanpix 2016)
Arkivfoto:  (Foto: Henning Bagger/Scanpix 2016)

85.000 solcelleejere har via deres forening, Denfo, stævnet Energiministeriet for at løbe fra en aftale. De har også meldt minister Lars Christian Lilleholt (V) til politiet for at bryde ministeransvarlighedsloven.

Det skriver TV2 News.

I 2012 indgik ejerne en lukrativ aftale med staten om at installere solceller. Aftalen betød nedsatte afgifter og momsafregning én gang om året. Nu vil Energistyrelsen tvinge solcelleejerne over på en dyrere aftale.

Martin Mellerup fra Kjellerup gik med i 2012.

»Vi har investeret i god tro til, at vi havde en økonomi, der kunne hænge sammen i investeringen. I stedet for oplever vi, at vores investerings tilbagebetalingstid bliver længere og længere,« siger Martin Mellerup.

Ifølge aftalen kan solcelleejerne opgøre forbruget én gang årligt. Så kan ekstra strøm om sommeren modregnes om vinteren. Med aftalen sparer ejerne PSO- og elafgifter og moms.

Da Folketinget lukkede den lukrative aftale, lovede politikerne, at ejerne fra den gamle ordning kunne fortsætte aftalen i 20 år.

Nu skal de betale momsen løbende - ikke én gang årligt. Derfor har Denfo stævnet ministeriet.

»Regeringen og alle deres offentlige myndigheder kan ikke opsige aftalen. Det er kun solcelleejerne selv, der kan det. Det står i de papirer, vi skrev under på i 2012 til Energinet,« siger Denfos formand, Michael Hvitfeldt.

Formanden for Folketingets energiudvalg, Thomas Danielsen (V), afviser løftebrud.

Han mener, at moms er uden for aftalen.

»Den aftale, vi lavede, indeholder de forhold, der drejer sig om elafgifter og PSO-afgifter, og den holder vi fast ved,« siger Thomas Danielsen.

»Vi har derudover givet lov til at lave momsafregning på årsbasis, men det har landsskatteretten afgjort, at vi ikke kunne.«

»Det var heller ikke en del af aftalen, så vi er ikke løbet fra nogen aftale, men det betyder, at de her solcelleejere får en ekstraregning på mellem 200 og 500 kroner om året.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.