Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Søvndal øjner chance for at bryde Venstres magt i Syddanmark

Den siddende formand satser på, at gode resultater vil give genvalg, men rød blok ser mulighed for sejr.

Arkivfoto. Den siddende formand satser på, at gode resultater vil give genvalg, men rød blok ser mulighed for sejr.
Arkivfoto. Den siddende formand satser på, at gode resultater vil give genvalg, men rød blok ser mulighed for sejr.

Rød blok har fået færten af en magtovertagelse i Region Syddanmark.

Efter at Venstre har stået i spidsen for regionen i hele dens levetid, tyder det nemlig på, at partiet er svækket, samtidig med at rød blok ser ud til at gå frem.

»Det ser ud til at være inden for rækkevidde. Sidste gang var der kæmpestor forskel på den borgerlige fløj og min fløj.«

»Og den er dramatisk formindsket i de målinger, jeg har set indtil nu,« siger SF's spidskandidat, tidligere udenrigsminister Villy Søvndal.

En af de målinger, han henviser til, er foretaget af Voxmeter for Ritzau.

Her står SF til at kunne få 7,8 procent af stemmerne, hvilket vil være en markant fremgang fra regionsrådsvalget i 2013, hvor kun 4,5 procent stemte folkesocialistisk.

Voxmeter-målingen har kun cirka 500 respondenter. Men tendensen følger en lignende måling, som Jysk Analyse foretog for Jysk Fynske Medier for en måneds tid siden.

Også den peger på tilbagegang for Venstre og fremgang for rød blok.

»Det betyder, at vi har hentet meget siden sidste valg. Og nu skal det sidste bare hentes inden valgdagen,« siger Søvndal.

19,8 procent af de adspurgte i Voxmeter-målingen peger på Villy Søvndal som den foretrukne regionsrådsformand. Her bliver han kun overgået af den siddende formand, Venstres Stephanie Lose.

31,6 procent af de adspurgte foretrækker at beholde hende i spidsen for regionen, der har som sin vigtigste opgave at drive sundhedsvæsnet i regionen.

Stephanie Lose mener, at det er naturligt, at der er opbrud i det syddanske vælgerhav efter en valgperiode, hvor regionen har været meget »i fokus«, som hun udtrykker det.

Der har blandt andet været sagen om hendes forgænger, Carl Holst, og hans eftervederlag og brug af regionens ansatte, der har fyldt i medierne.

Der har også været heftig debat om regionens udbud af ambulancetjenesten. Og endelig har Rigsrevisionen fundet fejl i regionale chefers løn- og ansættelsesvilkår.

Men samtidig er Region Syddanmark en af de bedst drevne regioner, fremhæver Stephanie Lose.

»Det er ikke enkelte sager, der definerer, hvordan vi klarer os i Region Syddanmark. Region Syddanmark er en veldrevet region, der leverer flot på mange parametre på sundhedsområdet. Og den kurs skal vi fastholde.«

»Og vi har den laveste administrationsprocent og den mest decentrale ledelse«, siger hun.

Carl Holst fik næsten 95.000 personlige stemmer ved regionsrådsvalget i 2013. Det var med til at sikre Venstre 15 af regionsrådets 41 mandater. Og med støtte fra DF og Liberal Alliance kunne Holst samle flertal.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.