Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Søren Pind dropper store dele af udskældt uddannelsesloft: »Du får mig ikke til at sige, at det var en fejl«

Nu skal studerende have mulighed for at tage endnu en uddannelse efter seks år. Politikere ændrer centrale dele af uddannelsesloftet efter massiv kritik.

Uddannelsesminister Søren Pind (V) fremlægger ny aftale om det udskældte uddannelsesloft, som er indgået mellem regeringen, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti, på et pressemøde i Uddannelses- og Forskningsministeriet.
Uddannelsesminister Søren Pind (V) fremlægger ny aftale om det udskældte uddannelsesloft, som er indgået mellem regeringen, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti, på et pressemøde i Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Han vil ikke kalde det en fejl.

Selvom længere tids massiv kritik nu har fået uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V) til at ændre centrale dele af uddannelsesloftet, blot seks uger efter det blev vedtaget i Folketinget.

Fremover vil studerende have mulighed for at tage en ny uddannelse på samme eller lavere niveau seks år efter afslutningen af den første uddannelse. Den mulighed blev ellers begrænset af det oprindelige uddannelsesloftet, der medførte, at man kun kunne tage en ny uddannelse på et højere niveau, når man allerede havde én videregående uddannelse.

Loftet blev vedtaget i december af et flertal bestående af Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Venstre, Liberal Alliance og de Konservative, men nu har aftalepartierne altså besluttet sig for at ændre den udskældte lov.

»Begrænsningen af dobbeltuddannelse gælder fremover kun i seks år, efter man har afsluttet sin videregående uddannelse,« fortalte Søren Pind på et pressemøde i Uddannelses- og Forskningsministeriet tirsdag formiddag.

»Det, synes vi, er en rimelig tilstand. At man altså tager en gratis uddannelse, og man får tid til at prøve at bruge den, og efter en rimelig tid – hvis man vitterlig mener, at det her er forkert, og man har valgt forkert – så får man altså mulighed for at skifte spor,« lød det fra ministeren.

Massiv kritik og 60.000 underskrifter

Uddannelsesloftet blev vedtaget for at skaffe finansiering til den dagpengeaftale, Socialdemokratiet, Venstre og Dansk Folkeparti indgik i oktober 2015.

Begrænsningen betød eksempelvis, at man som sygeplejerske ikke ville have mulighed for at uddanne sig til læge, ligesom man som lærer ikke pludselig ville kunne skifte spor og i stedet begynde på en bachelor i statskundskab.

Både de studerende, fagbevægelsen, uddannelsessektoren samt de røde partier langede kraftigt ud efter loven, mens 60.000 danskere ifølge TV 2 har skrevet under på en protest mod den.

Søren Pind har noteret sig, at der har været »en diskussion«, som han udtrykker det over for Berlingske efter pressemødet.

»Vi har også drøftet politisk, om vi kunne lave nogle forbedringer. Forbedringer, hvor man dels understregede over for de unge, at det at vælge en uddannelse er ansvarsfuldt og rigtig, rigtig dyrt, og hvor man samtidig markerede, at vi ikke vil acceptere, at man spekulerer i at tage én uddannelse for at komme hen på en anden sideordnet uddannelse,« siger Søren Pind og betoner, at det samtidig også var »en bunden opgave« at finde de cirka 300 millioner kroner årligt, der skal finansiere det nye dagpengesystem.

»Vi har haft en åben drøftelse og er kommet frem til den her model, som jeg synes er forstandig,« siger uddannelsesministeren.

»Det er ikke sådan, at vi har lagt os fladt ned«

Er det mest af alt kritikken, du har lyttet til, eller er det også en tanke, du har gjort dig som ny minister, at den her lov måske var lige skrap nok?

»Du kan godt forstå, at det kan jeg jo ikke sige noget om. Jeg kan konstatere, at vi står her i dag, og det er jeg som minister rigtig glad for.«

Var det en fejl at begrænse dobbeltuddannelse for alle som udgangspunkt?

»Du får mig ikke til at sige, at det var en fejl. Men jeg kan konstatere, at der var et ønske fra partierne om at lave en mere fleksibel model. Og der er jo ikke noget galt i, at man lytter i et levende demokrati,« siger Søren Pind og fortsætter:

»Jeg vil helt givet tro, at der stadig er nogen, som er kritiske over for det her. Så det er ikke sådan, at vi har lagt os fladt ned. Det udtryk vil du ikke se mig bruge. Og det er heller ikke min intention. Men jeg synes, det her flugter meget fint med regeringens uddannelsespolitiske ambitioner.«

Seks år kan for nogen synes som meget lang tid. Hvorfor lige seks år?

»Det var en kombination af to ting. Dels det, jeg har sagt om spekulation – der skulle altså være en eller anden form for karensperiode af respekt for, hvor omkostningsfuldt uddannelse er. Og det andet er, at vi havde den økonomiske ramme, vi havde. Så det var det, det kunne blive til. Men jeg synes nu også – alt taget ned – at det er en rimelig tidsperiode.«

Pind: På mit studie faldt mange fra

Du synes ikke, det er for lang tid, hvis man går i seks år og måske ikke har fået et job og måske ikke er glad for sin uddannelse, at man så først dér kan tage en ny?

»Uddannelse er meget dyrt, og de stipendier, man får, er meget, meget høje. Så det, der var vigtigt, var at sikre muligheden for at skifte spor. Men en vis tidslængde, synes jeg, er rimeligt nok. Og tillagt økonomien så var det det, det kunne blive til,« siger Søren Pind.

Der er jo ikke kun tale om studerende, der spekulerer i at tage flere uddannelser. Det kan vel også handle om, at man simpelthen bare finder ud af, at den her uddannelse var ikke for mig, og jeg er ikke glad for de jobmuligheder, den åbner for – derfor skal jeg tage en ny?

»Præcis. Og der er det jo sådan, at hvis ikke man har taget uddannelsen færdig, så kan man jo skifte. Det har været et meget overset faktum. Typisk vil man gerne finde ud af det i løbet af de første tre år,« siger Søren Pind og fortsætter:

»Jeg kan huske fra jurastudiet, at der var rigtig mange, der faldt fra på det første år. Det har man jo stadig mulighed for, og det har desværre ikke præget debatten ret meget. Folk har troet, at man var fanget lige fra begyndelsen. Sådan er det ikke. Men har man en færdiggjort uddannelse, så har man en karensperiode.«

24 uddannelser er undtaget

Med det oprindelige uddannelsesloft var der visse undtagelser – eksempelvis hvis man af helbredsmæssige årsager ikke længere kunne anvende sin uddannelse, eller hvis ens uddannelse er forældet. De undtagelser fastholdes.

Samtidig vil det stadig være sådan, at Uddannelses- og Forskningsministeriet hvert andet år udpeger en række uddannelser, der er undtaget for loftet over dobbeltuddannelse. I øjeblikket er der 24 uddannelser på den såkaldte positivliste, som udvælges på baggrund af kriterier om blandt andet lav ledighed. Disse uddannelser vil altså ikke være omfattet af karensperioden på seks år.

Den nye aftale sikrer et merprovenu i 2017 og 2018 på i alt 129 millioner kroner, som blandt andets skal bruges til at styrke sprog samt »til udvikling af nye relevante udbud, hvis der er blindgyder, og til initiativer vedrørende bedre udnyttelse af offentlig forskning for iværksættere«, som det hedder i aftaleteksten.

Men partierne er samtidig blevet enige om at droppe den kvalitetspulje, der blev afsat penge til i forbindelse med den oprindelige aftale, og som skulle have sikret bedre undervisnings- og eksamensformer, mere feedback til studerende samt en mere aktiv studiekultur.

Søren Pind betoner dog, at det fortsat er regeringens ambition at finde penge til at løfte kvaliteten på uddannelsesområdet.

»Vi skulle skaffe pengene et sted fra – ingenting kommer ud af ingenting undtagen lommeuld. Men vi må se, om vi kan finde ud af det på andre måder, for kvalitet er sindssygt vigtigt. Og der ligger jo en række forhandlinger foran os på mange andre interessante områder, hvor man kan se på en eventuel finansiering,« siger uddannelsesministeren.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.