Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Søren Pind blander sig i debat om lønninger - og skyder sit eget forslag ned

Ministre bør få 1 krone mere end deres departementschefer, mener justitsministeren.

Søren Pind blander sig i debatten om politikeres løn.
Søren Pind blander sig i debatten om politikeres løn.

Debatten om politikernes lønninger brød i går ud i lys lue igen.

Det skete, efter at Politiken på avisens forside kunne fortælle, at flere kilder i og omkring Vederlagskommissionen berettede, at ekspertgruppen barsler med et forslag, der blandt andet betyder en lønstigning på 15 procent for folketingsmedlemmer.

Kommissionen er nedsat for at komme med et bud på, hvordan en ny lønstruktur for de folkevalgte kan strikkes sammen,

Den nyhed fik i går Socialdemokraterne, de Radikale, Venstre og de Konservative og SF, der ellers i 2014 indgik en musketered om, at de ville stemme for Vederlagskommissionens anbefalinger - uanset hvad, til at trække tilsagnet tilbage.

Justitsminister Søren Pind spurgte i går på sin Facebook, hvad hans følgere mener, han og de øvrige folkevalgte på Christiansborg egentlig bør tjene. Hvad er politikerne værd?

I dag kommer han så med sit eget bud på, hvad en rimelig løn for ministre og folketingsmedlemmer burde være. Søren Pind mener, at ministre bør tjene lige præcis én krone mere end deres departementschefer i ministerierne.

»Fordi statsministeren principielt er forvaltningens øverste chef og folkestyrets repræsentant overfor (den enevældige) administration(en),« skriver Pind.

Men Søren Pind tror ikke selv på, at hans forslag bliver til virkelighed, skriver han. Det vil nemlig betyde et for stort lønhop til ministrene.

»Ministre ville dog på grund af den hurtigere lønudvikling gennem mange år for offentlige ledere gå temmelig meget op i indkomst med et slag, så det har nok ingen gang på jord. Alle departementschefer tjener i dag mere end statsministeren vederlægges. Mange væsentligt mere,« skriver Pind.

Pind mener, folketingspolitikerne får nok i løn

Søren Pinds partifælle, Jan E. Jørgensen, gjorde ikke meget for at skjule sin irritation over, at både hans eget og de fire øvrige partier i går bakkede ud af håndslaget om at stemme for Vederlagskommissionens anbefalinger.

Politikeren, der både er valgt til Folketinget og på Frederiksberg, kaldte simpelthen de øvrige politikere for »tøsedrenge«. Han skrev på sin facebookprofil, at en højere politikerløn skulle være med til at tiltrække de mest kompetente mennesker til erhvervet som politiker.

Søren Pind skriver i dag i sit indlæg på Facebook, at »MF'ernes vederlæggelse er rimelig nok«.

»Man ku for min skyld godt lave en reel omregning af det skattefri tillæg. Men ellers noget der minder om det tilsvarende nuværende beløb omregnet i en tilsvarende procent af statsministerens vederlag. Det ville ha den fordel, at beslutningen om al politisk vederlæggelse fjernes fra politikerne selv og i stedet undergives en automatik, hvilket ville være klædeligt, og være et klart, enkelt og forklarbart system,« skriver Pind videre.

Departementschefer får væsentligt højere løn end ministrene

Ifølge den seneste opgørelse over departementschefernes lønninger, er det i dag Statsministeriets øverste administrative chef, der får mest i løn.

Christian Kettel Thomsen får ifølge Moderniseringsstyrelsens oversigt 2,1 mio. kr. om året. Før pension.

Martin Præstegaard, der er departementschef i Finansministeriet og i 2014 kom fra en stilling som direktør for DR Økonomi, Teknologi og Medieproduktion får 2,03 mio. kr. om året. Også eksklusiv pension.

Kulturministeriets departementschef, Marie Hansen, får 1,49 mio. kr. om året.

Der er endnu ikke lavet en opgørelse fra efter valget. Den kommer i løbet af 2016, oplyser Moderniseringsstyrelsen.

Til sammenligning får statsministeren i øjeblikket 1,47 mio. kr. om året, mens lønnen for de fleste ministre ligger på 1,17 mio. kr. om året. Det fremgår af Statsministeriets oversigt. Ministrene aflønnes efter deres placering i regeringshierarkiet.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.