Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Søren Pind: Bagmænd bag optøjer skal betale for hærværk

I næste uge præsenterer blå blok en såkaldt Respektpakke, som blandt andet skal slå ned på ledere af optøjer.

Justitsminister Søren Pind (V) er i dag kaldt i samråd om evalueringen af terrorangrebet i København i februar sidste år. Ministeren skal redegøre for, hvorfor flere elementer af efterforskningen er udeladt af evalueringen, som politiet selv gennemførte. Derudover skal ministeren også redegøre for, om den manglende skydetræning til politibetjente og aktionsstyrker påvirkede forløbet. Samrådsspørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Kofod Poulsen (DF) Foto: Uffe Weng/Scanpix
Justitsminister Søren Pind (V) er i dag kaldt i samråd om evalueringen af terrorangrebet i København i februar sidste år. Ministeren skal redegøre for, hvorfor flere elementer af efterforskningen er udeladt af evalueringen, som politiet selv gennemførte. Derudover skal ministeren også redegøre for, om den manglende skydetræning til politibetjente og aktionsstyrker påvirkede forløbet. Samrådsspørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Kofod Poulsen (DF) Foto: Uffe Weng/Scanpix

Når vinduer bliver smadret og facader overmalet, behøver man fremover ikke fysisk at have kastet stenen eller holdt spraydåsen, for at man kan blive dømt til at betale erstatning.

Det skal være nok, at man har medvirket til hærværket. Det foreslår justitsminister Søren Pind (V) sammen med resten af blå blok lørdag.

- Erstatningskrav skal nu rettes mod anstiftere. Vi vil ikke nøjes med at kræve erstatning for skade i det offentlige rum af dem, der fysisk begår det, siger justitsministeren.

Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og De Konservative mener, at der mangler respekt for det offentlige rum og offentligt ansatte. Urolighederne på Nørrebro i København natten mellem 8. og 9. august 2015 er ifølge partierne et slående eksempel.

Her hærgede en gruppe mere eller mindre veldefinerede unge bydelen og kastede brosten og molotovcocktails mod politiet. Samtidig blev butiksruder knust og facader overmalet.

For at vende det blå blok kalder et værdiskred, vil partierne indføre et kollektivt erstatningsansvar mod anstiftere af optøjer - uanset om de personer, som har forvoldt skaden, kan identificeres eller ej.

- Forslaget vil gøre det nemmere at få erstatningskrav igennem. Der kan være problemer med at identificere de fysiske gerningsmænd, som ofte er tilhyllede. Det er væsentligt nemmere med anstiftere, siger Søren Pind.

Han afviser, at det kan afholde borgere fra at planlægge demonstrationer, hvis man fremover kan komme til at betale for hærværk, man ikke selv har begået.

- Vi taler bøller og folk, som planlægger at udføre hærværk, siger justitsministeren.

- Mange mennesker afholder sig fra at deltage i demonstrationer, fordi de frygter, at det kan udvikle sig. Jo hårdere vi slår ned på dem, der laver optøjer, jo bedre er det for friheden til at demonstrere, mener han.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.