Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Søren Pape: »Det er respektløst, at hun taler ned til de her ordentlige mennesker, som om de er dumme«

Den konservative partiformand er harm over, at Zenia Stampe »taler ned« til danske soldater, som om de er dumme, siger han, efter at den radikale værdiordfører har sat spørgsmålstegn ved, om danske soldater kan udføre bevogtningsopgaver ved mulige, danske terrormål.

»Kig på hvad vores soldater laver på de missoner, de er sendt ud på. Det er jo også bevogtningsopgaver. Hun får det sagt på en måde som om, de unge mennesker, vi sender ud i krigszoner, er for dumme til det. Det er respektløst,« siger Søren Pape Poulsen.
»Kig på hvad vores soldater laver på de missoner, de er sendt ud på. Det er jo også bevogtningsopgaver. Hun får det sagt på en måde som om, de unge mennesker, vi sender ud i krigszoner, er for dumme til det. Det er respektløst,« siger Søren Pape Poulsen.

Kan danske soldater bevogte potentielle terrormål og hjælpe politiet med at kontrollere den danske grænse?

Det spørgsmål har sendt den radikale værdiordfører Zenia Stampe og den konservative partiformand Søren Pape Poulsen godt og grundigt i totterne på hinanden.

Nej, mener Zenia Stampe, der på Facebook har begrundet sin skepsis med det retoriske spørgsmål: »Hvad er risikoen for, at en soldat tager fejl af ven og fjende, når han pludselig skal operere i en helt anden kontekst?«

Den bemærkning fik Søren Pape Poulsen til tasterne. På Facebook skrev han til Zenia Stampe, at han var »dybt rystet« over hende og bad derpå den radikale værdiordfører om at »vise lidt respekt for vores soldater«.

Politiko.dk har sat de to stridende parter stævne, her er interviewet med Søren Pape Poulsen.

Søren Pape Poulsen, hvorfor bakker I op om DFs forslag om, at danske soldater skal på gaderne og bevogte terrormål?

»Vi har ikke lagt os fast på noget, men med den situation vi står i, med en kæmpe overarbejdspukkel i politiet, så synes jeg, vi skal holde alle muligheder åbne. Det her er en af dem. Og det vil vi selvfølgelig diskutere med justitsministeren. Det kan godt ske, der er noget rent lovgivningsmæssigt, vi skal have på plads, men jeg siger bare, det er en af mulighederne, og det er vi ikke skræmt over.«

Tror du, danskerne vil føle sig mere trygge med soldater på gader og stræder?

»Sådan har jeg det i hvert fald. Når jeg ser en politimand eller en militærperson, så bliver jeg tryg, for jeg ved, det er en, der vil passe på mig, og at jeg kan være tryg. Jeg tror, vi skal passe på ikke at overdramatisere det. Jeg har svært ved at se, hvad forskellen er på, om det er en soldat eller en politimand, der står med maskinpistoler.«

Du synes ikke, det kan virke voldsomt?

»Nej, det synes jeg ikke. Jeg siger ikke nødvendigvis, vi skal gøre det, men vi skal diskutere muligheden. Og hvad er alternativet? Det synes jeg folk glemmer. Lige nu kan vi stå og lukke øjnene for, at vi har et politi, der er lagt ned på grund af overarbejde. Vi kan ikke betale os fra det her, og det er man nødt til at tage alvorligt.«

Du skriver til Zenia Stampe, at det er respektløst at sætte spørgsmålstegn ved, om militæret kan løse en politimæssig opgave. Hvorfor må man ikke diskutere, hvad soldaternes kompetence er i et civilsamfund?

»Det må man også gerne diskutere. Min reaktion er ikke på diskussionen. Det handler om den måde, hun skriver på. Hun siger, soldaterne bare er uddannet til at nedkæmpe fjender og ikke kan kende forskel på venner og fjender. Det er jo direkte forkert. Kig på hvad vores soldater laver på de missoner, de er sendt ud på. Det er jo også bevogtningsopgaver. Hun får det sagt på en måde som om, de unge mennesker, vi sender ud i krigszoner, er for dumme til det. Det er respektløst, at hun taler ned til de her ordentlige mennesker, som om de er dumme og ikke kan kende forskel på venner og fjender. Hvis nogen kommer med et maskingevær hen mod den jødiske skole, kan de da sagtens se forskel, og der synes jeg, hun taler dem ned og taler dårligt om soldaterne.«

Men er det ikke ok, at man fra politisk side diskuterer, om soldater kan varetage en rolle et sted, de normalt ikke er?

»Jo, det er okay at diskutere det, men hun siger, at de ikke kan kende forskel på venner og fjender, samtidig med at vi politikere sender dem ud i verdens brændpunkter, hvor de ikke laver andet.«

Du skriver, at vores soldater »fortjener vores respekt, anerkendelse og totale opbakning.« Betyder total opbakning, at man ikke må sætte spørgsmålstegn ved, om soldaterne kan magte den her opgave?

»Når jeg siger total opbakning til vores soldater, så handler det om, at når vi vælger at sende soldater ud på missioner, så bakker vi vores soldater 100 procent op. Man har uddannet dem og ved, de kan det her. Selvfølgelig kan de have bevogtningsopgaver. Så kan man diskutere, om man vil have militærfolk i de danske byer, og om vil vi have, at de skal løse den slags opgaver.«

Så siger du jo også, at man ikke kan diskutere, om de rent faktisk har kompetencerne til at løse opgaven med at bevogte terrormål?

»Men hvis man vil tage den diskussion, er det bare helt sort. Så skulle vi jo ikke kunne sende dem ud i verden. Der har de også bevogtningsopgaver. Der skal de også kende forskel på venner og fjender. Det er en talen ned til vores forsvar af en anden verden. Man må diskutere alt det, man vil, om det er rigtigt eller forkert, men det, der får mig til at fare i blækhuset, det er, at hun får talt som om, det er sådan nogen, der kun kan nedkæmpe folk, og så kan de ikke kende forskel på venner og fjender. Og det synes jeg godt nok er langt væk fra virkelighedens verden.«

Hvad bygger du det på, og hvad har du af viden om militæret?

»Prøv at gennemgå de missioner, vi sender dem ud på, og hvad vi beder dem om. Vi sender dem jo ud i brændpunkter, som er ti gange mere voldsomme end det, vi ser på gader og stræder i Danmark, og så stiller hun spørgsmålstegn ved, om de kan løse det. Det synes jeg godt nok er noget af en frisk kommentar.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.