Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Socialrådgivere: Vi har ikke brug for Venstres hjælp

Venstre vil give socialrådgivere en hjælpende hånd ved at opstille klare krav til, hvornår forældre til kriminelle børn skal trækkes i børnepenge. Men rådgiverne takker nej til hjælpen.

Forældre til børn og unge, der er på vej ud på et sidespor, bliver ikke bedre forældre af, at man skærer i deres økonomi.

Det understreger formand for Dansk Socialrådgiverforening Majbrit Berlau. Hun reagerer kraftigt imod Venstres forslag om at benytte sig mere af det såkaldte forældrepålæg, hvor man trækker i børnepengene, hvis forældrene ikke i tilstrækkelig grad arbejder for at ændre deres barns adfærd.

Den økonomiske straf virker yderst sjældent, påpeger hun.

»Vi må konstatere, at selv om vi har haft muligheden for forældrepålæg i årevis ude i kommunerne, så bruger kommunerne altså ikke pålægget særlig offensivt, fordi det ikke er specielt brugbart i de situationer, hvor vi skal have et forældresamarbejde op at stå,« forklarer Majbrit Berlau.

»Vi skal hjælpe forældrene til at tackle den rigtig svære situation, deres barn står i, og det er altså ikke særligt fremmende for et samarbejde, at man starter med at ramme dem økonomisk. Der skal de jo gerne se systemet som nogen, der kommer med nogle gode redskaber, som hjælper dem til at sætte grænser for deres barn,« siger hun og kalder forslaget et forsøg på en hurtig løsning på et kompleks problem.

Venstre vil opstille en række objektive kriterier for, hvornår forældrepålægget skal tages i brug, så det ikke længere er op til den enkelte sagsbehandler. Det fremgår af et notat, som Politiken er kommet i besiddelse af.

Socialordfører Karen Ellemann (V) forklarer om forslaget i tirsdagens Politiken, at det skal ses som en hjælp til sagsbehandleren, der så kan fortælle forældrene, at der trækkes i økonomien, hvis de ikke samarbejder - uden at forældrene kan se sig sure på sagsbehandleren for at træffe beslutningen.

Men det er en misforstået hjælp, mener formanden for Dansk Socialrådgiverforening.

»Det er pænt af Karen Ellemann, at hun drager omsorg for vores faggruppe. Men jeg er nødt til at sige, at vi altså er myndighedspersoner og ikke har problemer med at træffe afgørelse som sådan. Man synes jo heller ikke, at det er synd for politiet, at de skal udskrive bøder, hvis der er nogen, der er kørt for stærkt,« siger Majbrit Berlau.

»Vi har ikke brug for objektive kriterier. Vi har brug for et fagligt rum og skøn, og tillid til at vi som faggruppe rent faktisk kan løfte den opgave, som vi er ansat til,« understreger hun.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.