Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Socialdemokratiet vil skyde 20 mia. kroner i grøn fremtidsfond

En statsejet fond skal investere i en grønne virksomheder og initiativer, foreslår Socialdemokratiet. Det skal skabe arbejdspladser og samtidig modvirke klimaforandringer.

Jens Joel, Mette Frederiksen, Dan Jørgensen og Christian Rabjerg Madsen. Socialdemokratiet præsenterer udspillet "Danmark skal igen være en grøn stormagt - en klima- og miljøpolitik der samler Danmark" på et pressemøde på Naturskolen Marielund i Kolding, torsdag den 3. maj 2018.. (Foto: MICHAEL DROST-HAN SEN/Ritzau Scanpix)
Jens Joel, Mette Frederiksen, Dan Jørgensen og Christian Rabjerg Madsen. Socialdemokratiet præsenterer udspillet "Danmark skal igen være en grøn stormagt - en klima- og miljøpolitik der samler Danmark" på et pressemøde på Naturskolen Marielund i Kolding, torsdag den 3. maj 2018.. (Foto: MICHAEL DROST-HAN SEN/Ritzau Scanpix)

Den danske stat skal oprette en statsejet fond, der på globalt plan skal investere i fremtidens grønne løsninger. Fonden, The Global Future Foundation, skal finansieres med 20 milliarder kroner fra den danske statskasse.

Sådan lyder et af forslagene i det klima- og miljøudspil, Socialdemokratiet torsdag præsenterede på et pressemøde i Kolding. De kalder selv satsningen for en af verdens største inden for grønne og bæredygtige løsninger i verden.

»Fondens formål er først og fremmest at investere i banebrydende, grønne projekter, som kan modvirke katastrofale ændringer af klimaforandringerne og sikre en mere bæredygtig anvendelse af klodens ressourcer,« lyder det fra Socialdemokratiet, der har præsenteret sit udspil under titlen »Danmark skal igen være en grøn stormagt«.

Konkret vil fonden skulle støtte udviklingen af nye virksomheder og teknologier, der kan skabe mere grøn energi, og som kan hjælpe til bedre at lagre og anvende energien. Fonden skal også arbejde mod at skaffe rent drikkevand og på bæredygtig vis brødføde verdens voksende befolkning. Det er Socialdemokratiets tanke, at fonden skal investere i projekter med både lange og korte tidshorisonter.

»Fonden vil være ejet af den danske stat, der skyder 20 mia. kroner ind som en grundkapital. Men herudover skal den være politisk uafhængig og operere på markedsvilkår. Der vil blive udpeget advisory board bestående af personer fra verdens største, industrielle investorer, internationale virksomheder og anerkendte forskere og eksperter i grøn omstilling,« lød det fra Socialdemokratiets Dan Jørgensen på pressemødet.

Han fortalte også, at fonden med tiden skal skabe et afkast, der helt eller delvist kan udbetales til staten. Dermed vil det ikke påvirke den offentlige saldo, forklarede den tidligere minister for fødevarer, landbrug og fiskeri. En lignende model er der allerede for Vækstfonden.

»Vi forventer, at det her giver et afkast, men vi har også en forpligtelse. Vi tror på, at resultater og arbejdspladser for mange mennesker vil kunne blive skabt af det her,« lød det fra Mette Frederiksen på torsdagens pressemøde.

I efteråret 2012 grundlagde den britiske regering The Green Investment Bank, der i lighed med Socialdemokratiets fond blev finansieret med statens penge som udgangspunkt. I dag ejes den britiske investeringsfond, der er blevet omdøbt til Green Investment Group, af firmaet Macquarie Group.

Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, har tidligere skrevet i en kronik i dagbladet Politiken, at det vil kræve investeringer for 90.000 mia. kroner  i grøn omstilling, hvis målet om at begrænse temperaturstigningerne skal indfries. Det svarer til cirka 40 gange Danmarks bruttonationalprodukt, skrev Frederiksen.

Foruden fonden foreslår Socialdemokratiet bl.a., at der skal være mindre plast og færre kemikalier. Partiet har tidligere fortalt, at de vil indføre pant på flere flasker, bæreposer, og at der skal ske en udfasning af dieselbiler. I 2030 skal det helt være slut med at sælge nye dieselbiler i Danmark, lyder det.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.