Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Socialdemokratiet vil ændre Finansministeriets regnemodeller

Det er helt skævt, at den langsigtede effekt af investeringer i velfærd ikke medregnes i dag, mener S.

Sammen med partifællen Ane Halsboe-Jørgensen, der er børneordfører, udgiver Pernille Rosenkrantz-Theil fredag bogen »Det betaler sig at investere i mennesker«.
Sammen med partifællen Ane Halsboe-Jørgensen, der er børneordfører, udgiver Pernille Rosenkrantz-Theil fredag bogen »Det betaler sig at investere i mennesker«.

Når der bruges penge på pædagoger eller støtte til sårbare borgere, så er det ikke udelukkende en udgift. For på sigt kan den tidlige investering spare udgifter til behandling, kontakthjælp og kriminalitet.

Men de langsigtede økonomiske effekter af udgifter til velfærd bliver ikke altid medregnet i dag. Derfor vil Socialdemokratiet ændre Finansministeriets regnemodeller, så de medregner effekten af investeringer i velfærd.

Det skriver Jyllands-Posten.

Den nye socialøkonomiske regnemodel kaldes SØM, fortæller Pernille Rosenkrantz-Theil, der er Socialdemokratiets socialordfører.

»Vi vil ændre måden at regne på, fordi det giver mening at beregne værdien af velfærdsinvesteringer,« siger hun til Ritzau og uddyber:

»Når vi bruger penge på, at de mindste børn får en god start på livet, så er det faktisk noget, der økonomisk giver rigtig god mening. Men de afkast tager vi slet ikke med i betragtningen i den måde, vi regner på i dag.«

Regnemodellen skal udvides til at omfatte alle de store velfærdsområder, herunder sundhed, uddannelse og arbejdsmarked, lyder det.

Sammen med partifællen Ane Halsboe-Jørgensen, der er børneordfører, udgiver Pernille Rosenkrantz-Theil fredag bogen »Det betaler sig at investere i mennesker«.

Det er i denne bog, at ønsket om at indføre den nye regnemodel præsenteres. Til efteråret vil Socialdemokratiet rejse kravet om at udrulle regnemodellen.

»I dag regner vi på en måde, hvor det tæller som en ren udgift, når vi investerer i velfærd. Det vil vi gerne gøre mere balanceret,« siger Ane Halsboe-Jørgensen til Ritzau.

Hvis partiet får regeringsmagten, skal regnemodellen indføres i den økonomiske politik, lyder det.

Finansministeriets departementschef, Martin Præstegaard, mener, at det skaber mistillid, når politikere igen og igen kommer med kritik af ministeriets arbejde. Det fortæller han til Politiken.

»Regnemetoderne hverken kan eller bør være politisk dikteret, således at når man har én farve regering, så koster et forslag det ene, og når man har en anden farve regering, så koster det noget andet,« siger han til avisen.

Men Socialdemokratiets ønske om at indføre en ny regnemodel, skal ikke ses som en kritik af Finansministeriets arbejde, fortæller Pernille Rosenkrantz-Theil.

»Jeg er faktisk meget enig i Præstegaards kritik. Og jeg mener egentlig heller ikke, at vi på noget tidspunkt har gjort os skyldige i at kritisere ministeriet i at gøre noget som helst forkert.«

»For det mener jeg ikke, ministeriet gør. Ministeriet foretager præcis de beregninger, vi som politikere lægger op til. Det gør det med kæmpe stor faglighed.«

Det er i øvrigt Finansministeriet, der har godkendt den nye regnemodel, som Socialdemokratiet lægger op til, peger socialordføreren slutteligt på.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.