Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Socialdemokratiet jagter fleksibel fædrebarsel

Som udgangspunkt tilfalder 32 af i alt 52 ugers barsel kvinderne, men de skal nu deles lige ifølge S.

Ligestillingsordfører Rasmus Horn Langhoff (S) foreslår, at man fra politisk hold deler en del af barslen lige mellem fædre og mødre. Scanpix/Keld Navntoft/arkiv
Ligestillingsordfører Rasmus Horn Langhoff (S) foreslår, at man fra politisk hold deler en del af barslen lige mellem fædre og mødre. Scanpix/Keld Navntoft/arkiv

Mænd skal blive bedre til at gøre brug af deres barsel. Derfor kommer Socialdemokratiet nu med en lille ændring, som partiet forventer vil have stor effekt.

Ligestillingsordfører Rasmus Horn Langhoff (S) foreslår, at man fra politisk hold deler en del af barslen lige mellem fædre og mødre.

Tilsammen har forældre ret til 52 ugers orlov med barselsdagpenge, når de får barn. 32 af de uger er fælles, men kvinderne ender ofte med at holde alle ugerne, da de som udgangspunkt tilfalder hende.

Rasmus Horn Langhoff foreslår derfor, at mor og far som udgangspunkt fremover får 16 uger hver, som kan deles efter behov.

»Det geniale ved forslaget er, at det er en meget lille ændring, som jeg forventer får nogle store positive resultater. I dag er barselslovgivningen så skæv, så det næsten ikke kan være ringere,« siger han.

På den måde håber han på, at fædre bliver bedre til at holde barsel, og at det bliver lettere at modstå et eventuelt pres fra omverdenen.

Det er ikke første gang, at Socialdemokratiet forsøger at komme igennem med øremærket barsel til fædre.

Forslaget var nedfældet i regeringsgrundlaget, da Helle Thorning-Schmidt (S) var statsminister.

Men det blev aldrig til noget, og det fik De Radikales daværende partileder, Margrethe Vestager, til at beskylde sin egen regering for »ægte løftebrud« i 2013.

Rasmus Horn Langhoff forsøger i stedet at se frem.

»Alle kender historikken fra dengang, der skete det, der skete, men vi må komme videre, for problemet er ikke blevet mindre, af at der ikke er blevet gjort noget ved det hverken af vores tidligere regering eller inden for de seneste år,« siger han.

Han forventer, at der vil være bred opbakning politisk og regner med, at blokkene kan enes.

»Det er et kompromis, som alle bør kunne se sig selv i. Jeg er meget optimistisk,« siger han.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.