Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Socialdemokraterne vil nedbryde Islamisk Stat med fem midler

»Nazisme«, »folkemord« og »terror« er lig med IS, lyder det fra Socialdemokraternes udenrigsordfører Nick Hækkerup, der vil sende danske fly og soldater af sted for at »besejre« Islamisk Stat: »Det er det, vi har mandat til, og det der er målet«. Og man kan ikke spørge om tidligere danske krigsmissioner har været en succes, mener han.

Folketinget andenbehandler i dag regeringens beslutningsforslag om at sende danske specialstyrker og kampfly i krig mod Islamisk Stat i Syrien og Irak.

Det danske bidrag skal indgå i den amerikansk ledede koalition.

Der tegner sig et bredt flertal for beslutningen - kun Enhedslisten, SF og Alternativet vil stemme nej. Politiko.dk spørger tre af de partier, der vil stemme ja, hvorfor Danmark skal sende et bidrag afsted.

Her svarer Socialdemokraternes udenrigsordfører Nick Hækkerup på, hvorfor Socialdemokraterne bakker op om forslaget.

Nick Hækkerup, hvorfor siger Socialdemokraterne ja til at sende danske soldater og fly til Syrien og Irak?

»Fordi det er vigtigt at bekæmpe ISIL. Og det er det fordi, at her er der tale om en totalitær idelogi, som ønsker et kalifat. Og vejen derhen er brolagt med terror og folkemord. ISIL kan fuldstændig sammenlignes med andre totalitære ideologier som facisme, nazisme og kommunisme.«

Hvad er succeskriteriet for deltagelsen?

»Det er at nedbryde og besejre ISIL. Og det er der fem midler til. Det ene er det militære, det andet er at stabilisere området, det tredje er at stoppe tilstrømingen af fremmedkrigere, det fjerde er at afskære ISILs finansiering og det femte er at imødegå ISILs propaganda.«

Hvor lang tid kommer det til at tage?

»Det ved jeg ikke. Og det vil givetvis være differencieret på de forskellige mål. Man kunne forestille sig, at man kan afskære ISILs finansiering hurtigere, end man måske kan gøre andre ting.«

»Det forudsætter, at man skal kunne vide, hvad var der sket, hvis vi ikke havde gjort det.«

Vi har deltaget i flere internationale missioner, hvor vi kastede bomber for at slå en fjende. Hvornår har det været en stor succes?

»Jamen, det spørgsmål står på, at man kan foretage kontrafaktuelt historieskrivning. Og det kan man jo ikke.«

Kan du lige uddybe det?

»Ja. Det forudsætter, at man skal kunne vide, hvad var der sket, hvis vi ikke havde gjort det. Og det kan man jo ikke.«

Så du kan ikke pege på en bestemt krig, der har været en succes?

»Spørgsmålet kan ikke stilles, fordi det forudsætter, at man kan foretage kontrafaktuelt historieskrivning. Og det kan man ikke.«

»Det er bare fortroligt, og derfor kan jeg ikke sige det.«

Hvordan kan I støtte en mission, hvor I sender danske tropper af sted til Syrien, når det står uklart, hvem vi skal samarbejde med på landjorden?

»Venstrefløjen prøver at sprede et rygte om, at det er uklart, hvem man skal samarbejde med på landjorden. Venstrefløjen gør det mod bedrevidende. Vi har alle deltaget i lukkede samråd med forsvarsministeren, hvor der er redegjort for, hvordan og hvem der udvælges til at være de grupper, vi samarbejder med. Det er bare fortroligt, og derfor kan jeg ikke sige det.«

Syrien er et land i borgerkrig med adskillige grupperinger, der, ligesom IS, går ind for voldelig ideologi. Har vi løst problemet, hvis vi lykkes med at nedkæmpe IS?

»Ja. Det er jo det, vi er der for. Vi er der jo ikke for at få regeringen dernede væltet eller for at støtte oppositionen. Vi er der for at bekæmpe IS. Så hvis det lykkes, så er vi lykkedes med missionen.«

Hvad skal der ske bagefter – hvis vi forestiller os, at det lykkes at nedkæmpe IS?

»Det er et af de rigtig gode spørgsmål. For det er jo ikke noget af det, som den militære mission drejer sig om. Det er mere på forhandlingsbordet,« siger han og fortsætter:

»Der er lidt en tendens til, at der spreder sig en opfattelse af, at det, vi er der for, er at hjælpe oppositionen med at bekæmpe Assad eller skabe fred og frihed i Syrien. Det er vi der ikke for. Vi er der for at bekæmpe ISIL. Det er det, vi har mandat til, og det der er målet. Det andet med at skabe fred og frihed sker først og fremmest ved forhandlinger, men selvfølgelig også med den civile genopbygning, som skal til.«

»Jeg siger hverken det ene eller det andet.«

I et svar til Folketingets Forsvarsudvalg skriver forsvarsministeren:

»Det kan imidlertid ikke udelukkes, at Danmark kan blive sat i en situation, hvor overdragelse af en frihedsberøvet person til Irak vil finde sted uden indgåelse af en aftale, f.eks. hvis irakiske sikkerhedsstyrker kræver en dansk frihedsberøvet person udleveret som følge af personens handlinger mod den irakiske stat.« Hvorfor er det godt nok for jer?

»Man skal notere sig, hvad det er for en indsats, der er sagt ja til i første omgang. Nemlig, at vi skal sende kampfly ud - de tager ikke fanger. Vi skal sende transportfly ud - de tager ikke fanger,« siger han og fortsætter:

»Det betyder, at hele fangespørgsmålet er på nuværende tidspunkt rimelig teoretisk. Og man har i Forsvarsministeriet bygget det op således, at hvis det skulle blive aktuelt, så skal regeringen i folketingssalen igen og sikre, at der er opbakning til, at man kan udvide f.eks. specialoperationsstyrkernes mandat til også at være inde i Syrien.«

Kan det komme på tale, hvis det står til jer, at øge bidraget til missionen hen ad vejen?

»Det er et spørgsmål, som står på, at der skal ske en eller anden udvikling på jorden. Jeg synes, at det vigtige er nu at opretholde presset. Der er faktisk sket fremskridt. ISIL er faktisk presset, der er byer, der er befriet i Irak og Syrien. Så jeg synes, at der er grund til at notere sig, at det går den rigtige vej. Så det, at vi nu øger presset, skulle gerne give resultatet, at vi bevæger os endnu mere den vej. Så lad os nu se, hvordan det går.«

Så du siger hverken det ene eller det andet om at øge bidraget?

»Jeg siger hverken det ene eller det andet.«

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.